Lørdag aften udbrød der brand i en lade på en landejendom ved Givskud nordvest for Vejle. Det oplyser Jyllands-Posten. Branden bredte sig efterfølgende til stuehuset, inden brandvæsnet fik kontrol over ilden.

Da slukningsarbejdet var færdigt, kunne brandvæsnet desværre konstatere, at en person var omkommet inde i laden. Det vides endnu ikke med sikkerhed, men det formodes at være ejendommens beboer, der er omkommet.