For første gang, siden 252 danske naturområder blev udpeget som særligt vigtige, såkaldte Natura 2000-områder i EU, er der nu lavet en omfattende og ensartet gennemgang af, hvordan arter og naturtyper klarer sig i områderne.
Det sker i en såkaldt basisanalyse, som gør status for områderne og danner grundlag for de kommende beslutninger om, hvad der skal til for at sikre naturen.
- Der er stadig velkendte udfordringer for naturen i Natura 2000-områderne. Men vi kan også se, at det hjælper, de steder man sætter målrettet ind, og vi har endnu ikke set de fulde effekter af Natura 2000-planerne fra 2011, siger miljøminister Ida Auken.
Sikrer levesteder
De 252 Natura 2000-områder er Danmark via EU forpligtet til at passe særligt godt på. Derfor er der vedtaget naturplaner, som gælder fra 2011-2015. De første planer skal blandt andet forbedre vandforholdene, fjerne tilgroning og sikre en række arter levesteder og ro i eksempelvis yngletiden.
- Der er afsat næsten to milliarder til at gennemføre planerne fra 2011, men der er stadig arter og naturtyper, som er pressede, og derfor bliver det også vigtigt at diskutere, hvordan vi kan prioritere indsatsen i de næste naturplaner, som starter i 2016, siger Ida Auken.
Dialogen starter nu
Alle data i basisanalysen kommer fra det statslige overvågningsprogram Novana, og de indgår nu i dialogen om, hvordan den fremtidige indsats i Natura 2000-områderne skal være.
- I foråret vil kommuner, organisationer og særligt berørte lodsejere blive bedt om at komme med input til, hvordan de mener, planerne fremover skal se ud. Vi skal sikre naturen bedst muligt med de midler, der er til rådighed, og vi skal have fundet nogle løsninger, der fungerer både for kommuner, private lodsejere, staten og ikke mindst naturen, siger Ida Auken.
Cirka halvdelen af Natura 2000-arealerne er i god tilstand og vil forblive sådan, hvis man fortsætter plejen af dem, lyder vurderingen fra Miljøministeriet. Pengene til naturplejen kommer fra EU's landdistriktsmidler.
