Vidneforklaringerne er blevet afgivet, og efter planen skal der til næste år falde dom i sagen mod tre tidligere mellemledere fra et Danish Crown slagteri i Blans, der er sigtet for at have solgt effekter fra virksomheden og stukket pengene i egne lommer.

Men nu kræver de tre tiltaltes forsvarer efterforskningen genåbnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge JydskeVestkysten er der ifølge forsvarerne dukket nye oplysninger op i sagen.

Loge-forbindelser

De tre tiltalte har forklaret, at ledelsen havde godkendt salget af dieselolie, ståltanke, stålreoler og maskineri til en værdi af flere millioner kroner, da pengene skulle bruges til en julefrokost.

Det har Danish Crown afvist og direktør for Teknik og Produktion, Søren F. Eriksen, sagde i forbindelse med politianmeldelsen af de tre medarbejdere:- Vi vil ikke tolerere sådan en opførsel hos nogen medarbejder i Danish Crown. Det er helt uacceptabelt at stjæle fra den virksomhed, man er ansat i, og det er ganske enkelt kriminelt. Derfor er sagen blevet politianmeldt.Men nu mener forsvarerne at kunne bevise, at fabrikschefen på slagteriet i Blans, Ole Carlsen, og den chauffør, der skulle have transporteret di

eselolien væk fra slagteriet, kender hinanden særdeles godt, da de begge er medlem af Lions Club.

- De kender hinanden langt bedre, end de har givet indtryk af tidligere. Det har vi en klar formodning om, de vil bekræfte, siger forsvarer Jens Hedegaard ifølge JydskeVestkysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsvarerne håber at kunne få lov til at høre gamle mobiltelefonsamtaler, men om efterforskningen genoptages er endnu uvist.