Abonnementsartikel

Der er penge, ressourcer og tid at spare under høsten, hvis de forskellige markoperationer og maskiner kan koordineres optimalt.

AGCO og Aarhus Universitet har indgået et samarbejde om at videreudvikle forskningen i logistisk optimering og driftsledelse inden for markoperationer. Planen, med det nye treårige forskningsprojekt, er at udvikle et værktøj, der kan sikre landmanden den ideelle høst. Målsætningen er et innovativt kommercielt produkt, som optimerer hele logistikkæden i enhver høstoperation. På tværs af alle involverede køretøjer, maskiner og systemer. - Vi tror, at kombinationen med analytisk optimering af logistikken og en modelleringstilgang med et system af systemer kan resultere i nye produkter, som kan optimere landbrugsoperationerne i fremtiden, siger professor Peter Gorm Larsen fra Aarhus Universitet.

Samlet landbrugssytem

AGCO er i projektet repræsenteret via den danske udviklingsafdeling i Randers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AGCO har en klar strategi for udviklingen og implementering af sensorteknologier på maskinerne, og dertil udvikles en tilhørende dataplatform, der kan opsamle og udveksle data med andre maskiner på bedriften. Planen er at platformen ideelt set også kan kommunikere med eksterne leverandører og aftagere af produkter til landbrugsdriften, så bestilling af gødning og afgrøder samt afsætning af korn kan automatiseres.

- I fremtidens intelligente landbrugssystemer vil det ikke være optimeringen af de enkelte maskiner, der er i højsædet, men derimod produktiviteten af det samlede landbrugssystem, udtaler Morten Bilde fra AGCO.

AGCO Danmark A/S er en del af amerikanske AGCO Corporation - en af verdens største producenter af højteknologiske landbrugsmaskiner. AGCO Danmark A/S importerer Challenger, Fendt og Massey Ferguson, der sælges gennem et af Danmarks største forhandlernetværk.

Højteknologifonden har skudt 5 millioner i forskningsprojektet.