Danske julevarer som juletræer, marcipan, gæs og pyntegrønt så populære, at Danmark i årets sidste måneder eksporterer for mere end 1,3 milliarder kroner.

De er særligt juletræerne og pyntegrønt, der står for den største del af eksporten. De seneste fem år er eksporten af danske juletræer fordoblet og hvert år sælges der for 1 milliard kroner til udlandet i fjerde kvartal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man siger, at juletræet er kommet til Danmark fra Tyskland. Derfor er det ekstra godt gået af branchen, at det i høj grad er danske juletræer, man kan købe i Tyskland i december. Vores naboer mod syd køber danske juletræer for næsten 500 mio. kr. hvert år, og træerne er også meget populære i vores andre nabolande, siger daværende fødevareminister Karen Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

Fordobling

Fødevareministeriet har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik regnet sig frem til, at salget næsten fordobles de sidste tre måneder af året. For flere varegrupper gælder, at næsten hele årets eksport ligger i månederne op til jul.

Det er især Tyskland, Sverige og vores andre nabolande, der køber de danske juletræer og hænger dansk pyntegrønt op.

Men også sild, marcipan, gæs, ænder og julestjerner sælger rigtig godt i fjerde kvartal.