Abonnementsartikel

Peder Krogsgaard har døjet med en del døde kalve, og bisoner, der ikke er blevet med kalv.

Man skal have en velpolstret tegnebog, når man går i gang med en produktion af bisonkød. Der går adskillige år fra de første avlsdyr bliver købt, til bisonkødet kan veksles til kontanter. Dertil kommer, at der kan være startvanskeligheder, når man ? som Peder Krogsgaard ? kaster sig over en produktion, som er ukendt for både ham og de fleste andre landmænd.- Jeg har været så uheldig at miste mange kalve i begyndelsen, og selv om jeg fik nogle af dem obduceret, var det først efter nogle dødsfald, at vi fandt ud af, at de døde på grund af mangel på selen, siger Peder Krogsgaard, som også har haft kalve, der er døde af orm. I alt har han mistet omkring ti kalve de første år.- De er lige så ømtfintlige over for orm som får og geder. Sidste år mistede jeg en kalv, der var 14 dage gammel, og da vi fik den åbnet, var mave og tarm bare helt ødelagt, siger han.

- Heldet har ikke været for meget med mig. Det har været nogle dyre lærepenge, konstaterer Peder Krogsgaard.Han har også haft problemer med at få sine køer gjort drægtige. Sidste år blev ti ud af 28 køer ikke med kalv.- Det er naturens orden. Hvis en kalv har været for hård ved en ko og har afmalket den, så den er fuldstændig mager, kan de også have svært ved at blive med kalv året efter, siger Peder Krogsgaard.Da han begyndte at sælge kød fra sin gårdbutik, skete det med indkøbte dyr fra en avler på Als, men i november sidste år og i marts i år slagtede han egne dyr. De var knap tre år gamle.- Jeg vil gerne have, at de næste bliver lidt ældre og større, for det bliver en bedre forretning at lade dem vokse til de er tre-fire år gamle, fordi kødtilvæksten er større, siger Peder Krogsgaard, som satser på at komme op og slagte mellem 20 og 25 bisoner årligt fremover.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Café og kokHan ville gerne kunne øge produktionen og måske engang gøre sin farm til sit fuldtidsjob. Men selve bisonkødet kan ikke i sig selv sikre smør på brødet.- Vi får jo ingen handyrpræmier eller andre tilskud, så hvis det skal lade sig gøre, skal det kombineres med et oplevelsescenter og en café eller en restaurant, som jeg ansætter en kok til. Så kunne jeg afsætte kødet på den måde. Det ville jeg gerne kunne gøre, men det har lange udsigter, erkender Peder Krogsgaard.

Dyre udskæringerEn del af den netop slagtede bison er solgt på forhånd. Det gælder mørbraden til over 500 kroner pr. kilo, roastbeef og inderlår.- Det er intet problem at sælge de dyre udskæringer, mens der skal reklameres lidt mere for de almindelige udskæringer. Man kan godt købe en billig udskæring og alligevel få en god kulinarisk oplevelse, siger Peder Krogsgaard.