Abonnementsartikel

Driftsledelse og suverænt godt landmandskab bliver nøgleord for fremtidens succesfulde planteproducent, mener Ivar Ravn, ny direktør for Videncentret, Planteproduktion. Han ønsker flere input fra innovative landmænd og tager kritik af Videncentrets udviklingsarbejde i stiv arm. Den bunder i ukendskab til centrets opgave.

Ivar Ravn har endnu ikke to måneders anciennitet i jobbet som direktør for Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Men efter at have tilbragt 20 år med at rådgive i en forening, udvikle nye tilbud i Videncentret, og arbejde fagpolitisk i Landbrug & Fødevarer, så kender han de fleste kroge af landbruget.

Og den nye direktør, der er kendt for en direkte stil og rappe replikker, leverer heller ikke mange ?Nu-må-vi-se? svar, når han bliver spurgt om udfordringerne for ham selv og planteavlerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lad os bare slå helt fast. Det bliver ikke lettere at være planteavler i fremtiden. Der er store udfordringer, som det vil kræve landmænd i faglig topform at overkomme. Jeg kan til gengæld love, at vi vil give den gas med at skabe de bedste betingelser for at løfte opgaven, siger han med en af sine karakteristiske, klare udmeldinger.

Udbytte og kvalitet

- Den vigtigste konkrete mission i forhold til planteproducenterne er, at vi skal have hævet udbytterne. Det gælder både i hkg og i kvalitet, men vigtigst af alt, så skal vi have mere på bundlinjen. Og det er ikke nogen nem øvelse, når man ser de udfordringer, vi er oppe mod i produktionen, siger Ivar Ravn.

Han nævner den politisk bestemte undergødskning og et stigende problem med herbicidresistente ukrudtsarter, som tunge udfordringer for at øge produktiviteten.

- Når man står og mangler op imod 20 procent af den optimale mængde kvælstof, kræver det selvsagt stærk driftsledelse. Det samme er tilfældet, når vi får færre planteværnsmidler til rådighed og dermed risikerer resistens. Så kan vi ikke sprøjte os ud af problemerne, men skal blandt andet bruge sortsvalg og sædskifter aktivt og intelligent for at nå gode resultater.

Kun for specialister

- Planteproduktion bliver for specialister, og ikke noget man kan sysle med ved siden af. Ellers bliver der ingen penge i det, fastslår Ivar Ravn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af hans kongstanker for at udvikle stærkere rådgivningstilbud er, at Videncentrets eksperter skal mere ud - i allerbredeste forstand.

- Jeg har en ambition om, at vi skal lidt mere ud at suge viden til os. Det handler for eksempel om at besøge de visionære landmænd, der på eget initiativ laver spændende, faglige forsøg og eksperimenter. Og så skal vi selvfølgelig holde fast i det fantastiske samarbejde, vi har mellem alle rådgivningsvirksomhederne. Det er herfra, vi får de vigtigste input til arbejdet, og hovedårsagen til, at vi på trods af svære vilkår alligevel har en stærk planteproduktion i Danmark.

- Men vi skal også videreudvikle vores internationale arbejde i form af deltagelse i projekter og andet samarbejde. Meget af det er ekstremt nørdet, men ender med at blive til praksisnær viden, der er lige til at bruge for landmændene - eller som vigtige input i det politiske arbejde. Vores nørdfaktor i Skejby er høj, men sådan skal det være. Uden eksperterne kommer vi ikke længere, fastslår han.

Trods kort tid i jobbet har Ivar Ravn allerede måttet indkassere drøje hug i fagpressen. En melding om, at konsulenterne med fordel kunne komme mere i marken, blev ikke vel modtaget alle vegne.

- Jeg mener blot i al stilfærdighed, at hvis vi virkelig skal få rykket udbytterne, så skal der optimeres, og potentialet i markdriften skal udnyttes. Og det gør man nu en gang blandt andet ved at være ude, hvor det gror. Det var på ingen måde ment som en kritik af rådgivningsarbejdet, men blot en konstatering, som jeg tror, de fleste er enig i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskning og udvikling

Den nye direktør har også måttet stå på mål for Videncentret dispositioner i udviklings- og forskningsindsatsen. Den kritik lader ham helt kold.

- Når vi bliver klandret for at have brugt energi og ressourcer på at forske i udvaskning fra forskellige typer af jorder, så bunder det i en total misforståelse af, hvad vi er sat i verden for. Vi skal skaffe ny viden til gavn for landbruget. Og når man tager den opgave seriøst, så er en del af pakken, at man nu og da finder ud af: ?Den her vej fører os ikke videre?.

- Men det betyder ikke, at arbejdet er spildt. Vi vil i den grad svigte vores opgave i forhold til landmændene, hvis vi ikke afprøver alle relevante muligheder for at blive klogere, siger han.

Stærk faglighed

Generelt vurderer Ivar Ravn, at konstruktivt samarbejde baseret på stærke faglige argumenter er vejen frem mod bedre rammevilkår for planteavl.

- Al regulering skal selvfølgelig baseres på faglighed. Men vi er nødt til også at inddrage den faglighed, som vi ikke kan lide - og nogle gange bliver vi bare udfordret af andre, der også ved lidt om det, de snakker om. Det skal vi respektere og bruge til at komme videre. Fremtiden for planteavlen er alt for vigtig til at gå i byen med letkøbte argumenter. Det er useriøst og skader vores sag på sigt, siger Ivar Ravn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han påpeger, at solidt fagligt arbejde for eksempel er grundlaget for, at der nu er bred politisk enighed om at målrettet miljøregulering er vejen frem.

Målrettet indsats

- Jeg glæder mig da, når jeg læser i finansloven, at der er enighed om, at målrettede indsatser bliver udgangspunktet i fremtiden. Det kan medarbejderne i Videncentret, Planteproduktion og min forgænger, Carl Åge Pedersen, tage en god del af æren for. Det er nemlig dem, der har afdækket en stor del af den viden, der er årsagen til at vi er nået så langt. Næste ambition må være at få beslutningstagerne til at forstå, at det ikke er mængden af kvælstof, vi tilfører jorden som er afgørende. Vi skal vende tilstanden i de kystnære farvande, hvor det er nødvendigt og muligt. Hvis kvælstof er en afgørende faktor, så må vi måle på udledning, men aldrig på tilførsel, siger Ivar Ravn.