Abonnementsartikel

Trods en intensiveret kontrol er der stadig svinekød i det hakkede oksekød.

I næsten seks procent af 250 stikprøver foretaget af Fødevarestyrelsen i 2013, blev der fundet rester af udeklareret dyreart i over en procent af kødet.

Det skriver Søndagsavisen på baggrund af ikke offentliggjorte tal fra Fødevarestyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De seks procent er et fald fra tidligere år, hvor myndighederne blandt andet i 2009 fandt dyrearter, der ikke stod på emballagen, i 30 procent af stikprøverne.

Fødevareminister Karen Hækkerup (S) siger da også til Søndagsavisen, at det er svært helt at komme problemet til livs.

- Det er meget svært at komme ned på nul, for det kræver, at maskinen er vasket fuldstændigt af mellem hver eneste gang, man hakker kød, men vi er kommet langt ned.

Det udeklarerede kød blev fundet i både hakket lamme-, svine- og oksekød samt i færdigretter og hos både slagterbutikker, supermarkeder og grossister.