Abonnementsartikel

Det er i 11. time, hvis regeringen skal redde produktions-arbejdspladser, men nogle vil under alle omstændigheder gå tabt, sagde administrerende direktør Kjeld Johanesen på Danish Crowns repræsentantskabsmøde.

Der blev sendt en direkte trussel af sted til regering og folketing ved Danish Crowns repræsentantskabsmødet i går i Vejle.

- Vi har en enestående industri og en vækstmodel, som kan bidrage til det danske samfund med eksportindtægter, arbejdspladser og et skattegrundlag, der kan finansiere det velfærdssamfund, vi har i dag. Men det kræver, at der her i 11. time gøres noget alvorligt ved råvaregrundlaget, hvilket vil sige, at vilkårene for primærproduktionen skal tilpasses forholdene i landene omkring os. Det signal er vi nødt til at sende til politikerne, hvis de vil afbøde de værste konsekvenser, sagde administrerende direktør Kjeld Johansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi venter på, at politikerne leverer - for ellers bliver tabet af arbejdspladser større, end vi har forestillet os ? og det, håber jeg ikke, vil ske.

- Men selv om regeringen leverer det ønskede, vil der ske en reduktion i danske arbejdspladser, fortsatte Kjeld Johannesen.

- Selv om vi understøtter sektoren, vil der være arbejdspladser, der på den lange bane ikke overlever. Det budskab er vi også nødt til at sende, for uanset politiske initiativer, vil der forsat være områder, hvor produktionsomkostninger og markedsudvikling gør, at nogle danske arbejdspladser går tabt, sluttede Danish Crown-direktøren sit budskab rettet mod politikerne og regeringen.

Alle venter med stor spænding

Forinden havde Danish Crowns formand, Erik Bredholt, glædet sig over den store bevågenhed, der ellers er registreret for at løse de akutte vanskeligheder, som slagteribranchen har.

- Der sendes en lind strøm af positive politiske udmelder i vores retning fra regeringen, og den har da også på flere områder allerede efterkommet erhvervets ønsker. Men fødevareminister Karen Hækkerup har ved flere lejlighed lovet inden jul at komme med en pakke, der vil give mærkbare forbedringer til både primærerhvervet og til virksomhederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror, vi alle med stor spænding venter på pakkens indhold, for bevarelse af en afgørende fødevareeksport og produktionsarbejdspladser afhænger fuldstændig af, om den politiske vilje er til stede, sagde Erik Bredholt.