Abonnementsartikel

På Agritechnica lancerede Ålö en ny højtipskovl, som løfter både produktiviteten, driftsikkerheden og arbejdsmiljøet.

Ålö var aktuel på Agritechnica i Hannover med en ny serie af højtipskovle. Den nye XH-serie giver flere valgmuligheder med hensyn til skovlbredde - fra 2,0 til 2,6 meter - og muliggør, at frontlæssere med en løftehøjde på under fire meter kan læsse en vogn med høje sider.

Den nye XH-serie har desuden et nyt design til gavn for produktivitet, volumenkapacitet og holdbarhed, ligesom den minimerer støj. Hele skovlen er konisk udformet for at give en hurtig tømning. Noget andet er cylindrenes placering på indersiden af gavlene, som gør, at både volumenkapaciteten og cylindernes driftsikkerhed bliver bedre. Cylinderplaceringen gør desuden, at vridningsstabiliteten er størst, når skovlen fyldes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gummidæmpning

Gavlenes overflade er uden bolte og nitter, hvilket betyder, at arbejde tæt på vægge og lignende kan ske uden risiko for skader. XH-serien har desuden en designdetalje, som forbedrer arbejdsmiljøet, idet den har en særlig gummidæmpning, som mindsker støjen betydeligt, når skovlen lukkes.Ålö udvikler og producerer frontlæssere under varemærket Quicke og Trima samt tilhørende redskaber. Ålö har salgsafdeling i otte lande og fabrikker i fire lande.claw