Abonnementsartikel

Bliv opdateret på den seneste viden om sygdomme og skadevoldere på træer.

Bytræseminar 2013 den 14. november bød på en opdatering af den aktuelle viden om en række sygdomme og skadevoldere på træer, præsenteret af seniorrådgiver Iben Thomsen, ph.d., og seniorforsker Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Hestekastanje-bakteriekræft

Lyder også det knap så mundrette "Pseudomonas syringae pv aesculi". Denne sygdom er i længden fatal for de angrebne træer. Kendes på et mørkt flåd og døende bark - og forårsager mange dårlige og døde kastanjer. Træerne får ikke nye årringe og dør så med tiden. Det er mest unge træer, der dør. Det anbefales, at man ikke fælder ældre, angrebne træer, før de dør. Død bark kan have flere årsager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Asketoptørre

Den skyldes sæksporesvampen Hymenoscyphus pseudoalbidus og rammer ask i det meste af Europa. Askens fremtid er truet af den nye sygdom. Men tøv lige en kende, fx med at fælde angrebne vejtræer, for de repræsenterer en værdi, selv om de har tørre grene. Ask kan regenerere kronen. Et svensk studie af veterantræer viser, at årligt dør kun 1-2 procent af sygdommen. De øvrige klarer sig, hvis man fjerner de store, døde grene.

Der findes også resistente ask, som oprindeligt var værter for asketoptørre-svampen. De kan også tolerere angreb af askepragtbillen, der har dræbt 14 mio. ask i Michigan siden 2002.

Neonectria

Den aggressive svampesygdom har vi allerede optalt her i GRØN|teknik, for den skaber store problemer for juletræer og pyntegrønt. Den omtales ofte som Ædelgrankræft - et navn som foreningen Danske Juletræer har taget afstand fra af frygt for at det misvisende skulle associeres til en kræftsygdom, som kan påvirke mennesker, og det er på ingen måde tilfældet. Neonectria har spredt sig som en epidemi, der har taget afsæt i de store regnmængder i 2007 og 2011. Det er pt. ikke muligt at bekæmpe sygdommen, og derfor er det vigtigt at fjerne de syge træer. På Normansgran er der sporer, som spredes med vand, vind og insekter. Langnålet ædelgran får døde områder med indsunket bark.

Rød nåleringplet

"Dothistroma" er en svampesygdom, der stammer fra Sydeuropa og giver alvorlige nåletab hos visse fyrrearter. Viser sig med røde bånd tværs over nålene og dannelse af små, sorte frugtlegemer.

Elmesyge

Træerne dør fortsat. I det østlige Danmark er elmen gået fra at være et træ til en busk. Elmebarkbillen - den store og den lille - spreder sygdommen fra træ til træ. Den store bille flyver ikke, hvis temperaturen er over 22 grader eller vinden over to sekundmeter. Kunne vi have sinket elmetræernes død? Hvis der var håb, er det nu blevet mindre ved fundet af den nye dværg-elmebarkbille, der kan yngle på fingertykt materiale. New Horizon er en elmesygresistent elm, der findes i Lyrskovgade, København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kastanjeminérmøl

"Cameraria ohridella" er kommet til Danmark for få år siden fra Balkan med en hastighed på 80-90 km om året. Møllet følger hovedtrafikårerne, hvor de som "blinde passagerer" kommer ind i biler på rastepladser og lignende. Flyver selv kun cirka 500 meter. Sygdommen får bladene til at visne allerede midt på året og giver på længere sigt en svækkelse af kastanjetræer. Disse blade bør fjernes og destrueret. Møllene findes også på platan, men det slår ikke træerne ihjel.

Kongeskjoldlus

"Pulvinaria regalis" er en ny bladlusart, fundet i 2006. Den suger på stammer, grene og blade af forskellige løvtræer. Væksttræer er Acer, Tilia, Aesculus. Hvide belægninger, som spredes af ruffet på lastbiler, der strejfer træerne.

Tjørnepragtbille

"Agrilus sinuatus" laver gangsystemer under barken og efterlader D-formede huller - også på pæretræer. For eksempel i Høje Taastrup, hvor man har måttet udskifte alle træer i en plantning.

Hægspindemøl

"Yponomeuta evonymella" kan blive ved 4-5 år i træk og giver gentagen afløvning, så man får "spøgelsestræer", men bekæmpelse er mulig.

Egeprocessions-spinderen

Den spreder sig fra Sydeuropa og er senest kommet til Tyskland. Afløver træerne og larvernes lange hår kan være stærkt allergifremkaldende. 200 hanner - men ingen hunner - er indtil videre fanget på Lollands sydkyst. Vi kan forvente, at denne skadevolder kommer til Danmark i nær fremtid.