Abonnementsartikel

Længere mælkeproduktionsperiode som foreslået i regeringens klimaplan er den forkerte vej at gå, mener Foreningen Gamle Danske Husdyrracer

I sensommeren præsenterede klimaminister Martin Lidegaard oplægget til regeringens klimaplan, der skal sænke udledningen af CO2 fra landbrug og transport. Klimaplanen er et idékatalog, samlet af en gruppe embedsmænd som diskussionsoplæg. I alt 78 forslag indeholder det tilhørende "Virkemiddelkatalog".

Klimaministeren har allerede på egen hånd skudt nogle af forslagene ned, specielt inden for transportområdet. Det er blandt andet forslaget om den forkætrede roadpricing, Martin Lidegaard ikke kan lide. Men heller ikke forslag om lavere hastighed på motorvejen eller lavere befordringsfradrag er faldet i velgødet jord hos ministeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men der er andre af embedsmændenes forslag, der står for skud. For eksempel forslaget om at nedbringe malkekøernes udledning af drivhusgassen metan ved at forlænge laktationsperioden. Det vil sige den periode, hvor køerne giver mælk

Sundheden som joker

Det er Foreningen Gamle Danske Husdyrracer, der mener at netop det forslag er den helt forkerte vej at gå. Foreningen har derfor skrevet et åbent brev til ministeren, hvor formanden Lilli Jensen påpeger, at der er sundhedsmæssige negative omkostninger forbundet med en længere laktationsperiode hos moderne produktionskøer.

- I vor tid med ubegrænset tilgængeligt proteinrigt foder har man af økonomiske årsager i avlen selekteret efter kvæg med en stærkt forlænget og jævn laktationsperiode. Problemet er, uagtet højere økonomisk udbytte og mindre CO2 udslip pr. produceret kg mælk, at netop mælken fra den forlængede laktationsperiode hos moderne racer er med til at få udsagnet om "at mælk er sundt" til at smuldre, skriver Lilli Jensen blandt andet.

Øget østrogenindhold i mælk

- Det forholder sig således, at østrogen i mælken først forekommer, når koen bliver drægtig og nivauet er kraftigt stigende hen mod kælvning. Med forlænget laktationsperiode får mælken et for mennesker for højt niveau af østrogener, og det sættes i forbindelse med brystkræft, testikelkræft samt kræft i de kvindelige kønsorganer, fortsætter formanden i brevet og henviser til bogen "Mælk og Sundhed - hvad er det, du drikker" der er skrevet af  Ane Bodil Søgaard, Karen Østergaard og Troels V. Østergaard.

Bogen har ikke uventet været udsat for en del kritik, men forfatterne fastholder, at der ikke er fundet faktuelle fejl i de oplysninger, de fremlægger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Følg naturens egen rytme

I gamle dage havde malkekøerne en naturlig kort laktationsperiode, hvor de goldedes hen på efteråret. Det passede med naturens rytme. På den årstid var koen så langt henne i drægtigheden, at hun med det begrænsede vinterfoder ikke havde overskud til at ernære det voksende kalvfoster og samtidig give mælk.

Foreningen mener, at et godt bud på at nedbringe CO2 er at fremme udlægningen af flere vedvarende græsarealer og udbrede de gamle nøjsomme racer, som er tilpasset denne driftsform gennem umindelige tider. Vedvarende græsarealer binder nemlig CO2 i jorden, påpeger foreningen og henviser til en artikel fra 2010 i Time Magazin "How Cows (grass-fed only) could Save the Planet" af Lisa Abend.

- Vi skal væk fra det moderne landbrugs meget miljøbelastende foder - særligt det importerede, som er en trussel mod regnskove og belaster klimaet med lang transport, slutter Lilli Jensen brevet til klimaministeren.