Abonnementsartikel
Omsætningen i selskabet blev 1,2 milliarder kroner. Dertil kommer 100 millioner fra datterselskabet Vestjyllands Olieforening, så den samlede koncernomsætning bliver 1,3 milliarder kroner.
Bestyrelsesformanden Leif Haubjerg kommenterer resultatet som meget positivt, og glæder sig over det pæne resultat, hvor af der bliver udloddet 19 millioner kroner i overskud til medlemmerne. Overskudsbetalingen bliver fordelt efter det enkelte medlems samhandel med Vestjyllands Andel.
Et godt år
Forretningsfører Carsten K. Lauridsen kalder med vestjysk beskedenhed regnskabsåret 2008/2009 for et godt år.
- Vi har valgt at ?gå short? på korn, og det har vi tjent på. Samtidig har vi været heldige, at landmænd har holdt korn hjemme, samtidig med at priserne faldt. Man kan sige, det er en kombination af held og strategi.
- Samtidig har vi solgt vores raps og maltbyg i tide, siger Carsten K. Lauridsen.
- Fodersalget er til gengæld gået lidt ned, og for gødning har det ikke været det bedste år, tilføjer Carsten K. Lauridsen.
Gennem samarbejdet i DLA Agro har Vestjyllands Andel blandt andet været med til at overtage Hedegaard A/S og øget ejerandelen i de baltiske grovvareselskaber fra 50 til 90 procent ejerandel.
Carsten K. Lauridsen oplyser, at samarbejdet i Vilomix Holding og Nordic Seed giver positive bidrag, ligesom samarbejdet med det tyske selskab Agravis har fået en rigtig god start.
Egen produktion af økologisk foder
Selskabet har i det forløbne år indledt et produktionssamarbejde med Salling Grovvarer. I forvejen havde Vestjyllands Andel et tilsvarende samarbejde med Næsbjerg Foderstofforening og Vejrup Lokalforening.
- Endelig begynder vi i Vestjyllands Andel at producere økologisk foder fra den 1. september, og vi har i det seneste år etableret hobbybutikker i Snejbjerg og Grønhøj, beretter Carsten K. Lauridsen.