Om en uge går det igang - Verdens største inddørs teknikudstilling slår dørene op. Agritechnica 2013 bliver afholdt fra den 10. til den 16. november 2013.

I år er det 28. gang at Agritechnica slår dørene op til udstillingen i Hannover, hvor der i år vil være 41 hektar udstillingsareal fordelt i 24 haller. Antallet af udstiller er helt oppe på 2.700 fra 47 forskellige lande, og man forventer cirka 420.000 besøgende fra 83 forskellige lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette betyder, at DLG (Deutshe Landwirtschafts-Gesellschaft) som står bag udstillingen har åbnet for samtlige P-pladser og alle 10 indgange til messeområdet, for at give den hurtigste indgang til området som muligt.

Der er desuden internationale piktogrammer på alle pejlemærker, med ikoner og beskrivelse på tysk, engelsk og russisk, så de besøgende lettere og hurtigere kan finde de områder man gerne vil besøge. DLG sørger desuden for gratis bus på messeområdet.

Smart Farming

Hallerne er delt op efter områder, således at der eksempelvis hovedsageligt er traktorer i blandet andet hal 4,5, 7 og 13, fuldfodervogne i hal 25 og så videre. I hal 17 vil der i år være en særlig afdeling omkring Smart Farming og med speciel fokus på opdatering til planteproduktion.

Her kan besøgende og udstiller få mulighed for at nærstudere sensorteknologi, maskinkontrol og datastyring i planteavl.

Formålet er, at give en opdatering for de enkelte landmænd i hvordan systemerne fungere på tværs af de forskellige producenter, samt hvad der netop nu er af løsninger på markedet, og hvad der forventes i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt tema

Et helt nyt tema på Agritechnica er 'System & Components' der udgør hele hal nummer 1, men også til dels i hal 2 og 3. Her vil man kunne nærstuderer de enkelte tekniske komponenter på traktorer og landbrugsmaskiner. Det er områder med førerhuse, elektronik, gear og drev, transmissioner, motorer, hydraulik, bremser og styretøj.Et lidt specielt, men spændende tiltag, bliver en adskillelse og samling af en John Deere traktorer live på messen.I forbindelse med adskillelse og samling vil der være tekniske indlæg omkring de enkelte tekniske områder.