På Agritechnica kan østrigske Pöttinger præsentere to sølvmedaljer på standen i form af PCS og IDS systemerne.

PCS står for Precision Combiseeding og er en form for enkornsteknik, som kan monteres på en traditionel såmaskine fra Pöttinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kort fortalt så sættes der to skillerum ned i såkassen, så der kommer tre rum i såmaskinen. Her er det kun rummet i midten, som har forbindelse til de traditionelle såskær, og rummene i begge sider har forbindelse til enkorns-såenheder.- På den måde kan man eksempelvis så majs med kornsåmaskinen, idet man kan placere gødning med såskærene, fortæller Anders Højte Hansen, salgschef hos Pöttinger Danmark.

Rækkeafstanden kan stilles til enten 50 eller 75 centimeter.Enkornsenheden indeholder ikke vakuum, men et hjul sørger for at samle frøene op. En sensor fortæller chaufføren i kabinen, hvor præcis udsåningen er ved at afmåle afstanden mellem frøene.- Farten er med til at afgøre præcisionen, fortæller Anders Højte Hansen og uddybder, at den optimale hastighed vil cirka være ti kilometer i timen, men at såenhederne også kan arbejde ved højer hastigheder.- Høje hastigheder vil dog med stor sandsynlighed gå ud over præcisionen.

IDS er en anden nyhed fra Pöttinger, og her står forkortelsen for Intelligent Distribution System. Systemet kan automatisk fordele frø til de enkelte såenheder på en luftsåmaskine, uden at der manuelt skal lukkes for korntilførsel.

Doserer automatisk

Inde i fordelerrøret, hvor kornet deles til de forskellige slanger, sidder der et ekstra rør. På hver eneste slange, som går fra fordelerrøret, sidder der en ventil, og ventilen kan lukke for hver enkelt slange.Såcomputeren sætter selv doseringen ned, hvis der lukkes for en slange. - På en fire meter maskine er der eksempelvis 32 sårækker. Lukkes der for en enkelt sårække, så doseres udsædsmængden automatisk en 32. del ned helt automatisk, forklarer Anders Højte Hansen. Det korn der ikke sås ud, kører med rundt i fordelerrøret.Giver stor fleksibilitet - Systemet giver stor fleksibilitet til eksempelvis en maskinstation, som kommer ud til en kunde, der gerne vil lukke tre rækker i hvert sprøjtespor, en anden kunde vil have lukke fire sårækker af, eller måske har en tredje kunde en anden hjulafstand end den forrige og så videre, påpeger Anders Højte Hansen.En fire meter maskine får desuden også lettere ved at lave et 24 meter sprøjtespor eller et på 30 meter, uden det er nødvendigt at overlappe eller på anden måde så dobbelt.