To eftermiddage - eller flere, hvis der bliver behov for det - tager konsulenter fra Jysk Landbrugsrådgivning imod medlemmer af Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug, og rådgiver dem uden beregning. På den måde bliver landmændene i stand til at afgøre, om det er relevant at gøre indsigelse for eksempel over for formodede fejlklassificeringer eller manglende eller usikkert datagrundlag.

For lodsejere kan de nye vandplaner have store økonomiske konsekvenser, hvis de gennemføres, som de foreligger. Det kan derfor være en rigtig god idé at få undersøgt, hvilke konsekvenser vandplanerne får på ejendommen - og eventuelt indsende høringssvar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som en håndsrækning til medlemmer af Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug tilbyder Jysk Landbrugsrådgivning et gratis 15 minutters tjek hos en miljøkonsulent, der gennemgår vandplanernes udpegning på ejendommen, og om det er relevant at indsende høringssvar.

Et høringssvar for et vandløb vil koste 2.500 kroner. Hvis høringssvaret omfatter flere vandløb, vil prisen for efterfølgende vandløb ofte være lavere. Hvis kortgennemgangen viser, at der ikke er grund til at indsende høringssvar, vil denne kortgennemgang koste 1.000 kr. for et vandløb.

Høringsperioden for de nye vandplaner løber indtil den 23. december.

Konsultationerne foregår torsdag den 7. november kl. 13-17, John Tranums Vej 25, Esbjerg eller mandag den 11. november kl. 13–17, Majsmarken 1, Billund. Tilmelding skal ske senest mandag den 4. november.