Abonnementsartikel
Mælkeprisen i november: Arlas aktuelle pris stiger med 7,5 øre/kg fra 28. oktober og bliver dermed 306,5 øre.
Arla hæver nu mælkeprisen endnu en gang, og det sender prisen op over tre kroner i november. Ifølge en meddelelse fra Arla stiger den aktuelle pris med 7,5 øre pr. kg fra 28. oktober og bliver dermed 306,5 øre.
I en kommentar fra Arla lyder det, at forretningsresultatet er forbedret, hvilket giver mulighed for en prisstigning. De nærmeste måneder ser stabile ud, men dog stadig vanskelige at bedømme.
Arla bemærker, at i forbindelse med årsskiftet og et nyt kvartal vil der på grund af valutaomregningsmodellen ske en justering af priserne, hvilket vil betyde en lille sænkning i Sverige, ingen ændring i UK, og mindre stigninger i Danmark og Tyskland.
Noteringerne for november:
Fedtværdien er 37,28 kr/kg, og proteinværdien er 44,74 kr/kg.
Beløb til disponering er 23,7 øre/kg, hvilket svarer til 3 procent af den forventede omsætning i 2013.
Den danske Arlanotering er herefter 335,2 øre/kg konventionel mælk og 390,2 øre/kg økologisk mælk.
Den svenske Arlanotering bliver 395,9 svenske öre/kg for konventionel mælk og 469,9 öre/kg for økologisk mælk.
Afregningskurs for det aktuelle kvartal: 1 SEK = 85,6 DKK øre. Afregningskursen er gennemsnittet af den faktiske valutakurs otte kvartaler bagud.