Abonnementsartikel

Ringkøbing-Skjern Kommune lod en sag om beplantning i randzoner ligge hen i mere end seks måneder. Det har fået Natur- og miljøankenævnet til at afvise en klage fra Danmarks Naturfredningsforening.

Mælkeproducent Erik Jepsen fra Stadil i Vestjylland har nu Natur- og miljøklagenævntes ord for, at han må plante træer i en randzone.

Det sker, efter at nævnet har afvist en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) på grund af, at Ringkøbing-Skjern Kommune har brugt for lang tid på sagen. Det oplyser Vestjysk Landboforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har det rigtig godt med, at den lille mand for en gangs skyld har kunnet vinde over systemet, men det er en flad fornemmelse, at det skal ske på baggrund af en fodfejl, siger Erik Jepsen.

Offentlig cykelsti

I 2010 gav Ringkøbing-Skjern Kommune Erik Jepsen afslag på at plante træer på en strækning på samlet 750 meter langs sine marker.

Afslaget fik Landbrug og Fødevarer til at tage sagen som en principsag, men Danmarks Naturfredningsforening klagede efterfølgende over landmandens ønske om læhegn, og pegede blandt andet på, at gæs vil få ødelagt deres fourageringsareal.

Og det til trods for at der ligger en offentlig cykelsti langs landmandens marker.

Den endelige klageinstans, Natur- og Miljøklagenævnet, hæfter sig i sin afgørelse især ved, at kommunen har haft sagen liggende i over seks måneder.Nævnet afviser derfor klagen og forkaster alle DN's synspunkter, og Erik Jepsen kan nu plante sine træer.