Projektet hedder "Bedre dyrevelfærd gennem målrettet egenkontrol". Og modellen afprøves i øjeblikket af 20 dyrlæger og omkring 60 landmænd.
Målet er at finde en metode til effektiv sikring og forbedring af dyrevelfærden i den enkelte besætning samt ved halvårlige målinger hele tiden at kunne dokumentere, at velfærden i besætningen løbende forbedres.
Den enkelte besætning opstiller således nogle indsatsområder, hvortil der laves nogle handleplaner. Disse følges løbende op over de næste måneder. Efter et halvt år måles velfærden igen. Handleplaner og indsatsområder justeres efterfølgende.
Udvalgte parametre skal sikre velfærden
Huld, halthed, hasetrykning samt trykninger andre steder på kroppen er udvalgt som de parametre, der registreres på 25 tilfældigt udvalgte køer i besætningen.
Hos ungdyrene fokuseres på huld, hårlag, klove og sygdomme, da disse vurderes til at have størst betydning for velfærden for denne gruppe. Ungdyrene vurderes i tre forskellige grupper: kalve under otte uger, ungdyr fra otte uger til et år og ungdyr over et år. Alle med 10 dyr i hver gruppe.
Ovennævnte dyrebaserede målinger sammenholdes med udvalgte tal fra udskriften "Velfærdsnøgletal økologi" og fra Vetstat: Døde kalve, døde køer, ufrivillig udsætning (afgang før dag 100 efter kælvning), antibiotikaforbruget (i forhold til landsgennemsnit og gul kort) og slagtefund (leverbylder, trykninger, leverikter og kronisk lungebetændelse).
Hver enkelt parameter benchmarkes, så landmanden og dyrlægen i fællesskab kan vurdere, hvor der i den givne besætning er mest at hente rent velfærdsmæssigt.
Læs mere i Bovilogisk
Læs mere om projektet samt velfærdsbesøg i det nye veterinærforlig i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 18. oktober.
Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.
Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.
