Abonnementsartikel

Videncentret for Landbrug har i et forsøg på to bedrifter udskiftet en del af sojakagen med ristede hestebønner. På den ene bedrift var det en succes, på den anden faldt mælkeydelsen.

Det er svært at konkludere noget entydigt efter det første danske forsøg med hestebønner som proteinkilde på malkekvægbedrifter. Det må Videncentret for Landbrug sande, da det viste sig, at de to testbedrifter havde vidt forskellige erfaringer med at skifte en del af sojakagen ud med hestebønnerne.

- Vi har testet en amerikansk toaster for at undersøge, om ristede hestebønner kunne være et reelt alternativ til importerede proteinkilder. Fordelen ville være at reducere foderomkostninger ved at dyrke egen protein og at gøre produktionen mere bæredygtig, fortæller Kirstine Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højt vandindhold

En af udfordringerne, som forsøget løb ind i, var vandindholdet af bønnerne.

- Hestebønnerne blev høstet med et vandindhold helt oppe på 31 procent. Vi forsøgte at tørre dem i Danish Agros tromletørrer, men temperaturen inde i bønnerne nåede kun op på 120-115 grader. Det ville have været optimalt med 120-130 grader, så varmebehandlingen havde kun halvt så stor effekt, end den ville have haft ved optial temperatur, fortæller Kirstine Jørgensen.

Metoden med brug af tromletørrer til varmebehandlingen gav altså ikke den optimale effekt i forhold til proteinkvaliteten. Alligevel kunne hestebønner erstatte en del af sojakagen ved den ene besætning uden fald i mælkeydelsen, og her var foderomkostningerne pr. kg mælk lavere med hestebønne-rationen. Dog var der en tendens til lavere tørstofoptagelse med hestebønnerne.