Abonnementsartikel

En ny satsning på roer skal give højere selvforsyningsgrad og dermed være med til at give en bedre bundlinje hos mælkeproducent Ivan Skov.

Foder af høj kvalitet er essentielt for økonomien, mener Ivan Skov, som er mælkeproducent lige i udkanten af Skive. Han forsøger at opnå så høj en selvforsyningsgrad som muligt for at spare penge på dyrt, indkøbt foder.

Roer er derfor den nyeste satsning på bedriften, der omfatter 170 dansk holstein-køer og 145 hektar - heraf 40 forpagtet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til et gå med roerne. Vi har forsøgt os med 10 hektar i første omgang. Vi skulle gerne kunne gå et par foderenheder op i hjemmeavlet foder med roerne, siger Ivan Skov.

I øjeblikket er fordelingen 13,5 FE hjemmeavlet og 10,5 FE indkøbt foder. Ivan Skov forventer, at kunne komme op på 16,5 FE hjemmeavlet med roerne, så han kan nøjes med at indkøbe 7,5 FE.

Mere arbejde

Normalt klarer maskinstationen alt markarbejdet, og det skal den også fortsætte med, men Ivan Skov kommer ikke uden om, at der bliver ekstra arbejde ved roerne.

- Jeg må da indrømme, at jeg er lidt betænkelig ved håndteringen. De skal jo op og i roekule, derefter skal de renses på gammeldags manér i et pariserhjul, og så skal de køres hjem, før de endelig skal snittes i fuldfoderblanderen. Der er én arbejdsgang mere end ved andet foder, men vi kan have dem i laden til omkring halvanden måned ad gangen, så vi håber, at det ikke bliver alt for besværligt, siger han.

Det bliver først til næste år, at Ivan Skov finder ud af, om roe-satsningen bærer frugt. Til at hjælpe sig har han en fast mand og en elev ansat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kvalitet betaler sig

I år har græsset givet store problemer for den vestjyske mælkeproducent.

- Vi er nede på 25 procent lavere udbytte end sædvanlig på grund af dårlig arrondering af jorden. Vi kan ikke vande, så der har ikke været så meget at gøre, fortæller Ivan Skov.

Til gengæld tegner det til en god majshøst, og det er meget afgørende for økonomien, forklarer han.

- Majsen har fået den varme, den ikke fik sidste år, og det er rigtig vigtigt for tørstofindholdet. Der er himmel til forskel på, om køerne skal malke på majs med 1,2 kg tørstof pr. FE eller 1,1 kg tørstof som sidste år, mener han og uddyber:

- Jeg tror faktisk, at ti procent bedre foder giver ti procent bedre økonomi. Det er selvfølgelig ikke noget, jeg har beviser for, men jeg tror, at det er deromkring. Så stor betydning har foderets kvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sand i båsene

Trods bevidstheden om foderets betydning foretrækker Ivan Skov at koncentrere sit arbejde om køerne.

- Jo bedre køerne har det, jo større afkast til os, siger Ivan Skov, som blev træt af at se på køernes dårlige ben og derfor har skiftet underlaget i sengebåsene.

- Før havde vi madrasser, men syv ud af ti køer var grove i haserne. Så nu har jeg sat bagkant på båsene og skiftet madrasserne ud med sand. Det giver en bedre liggekomfort for køerne, og de kvitterer med det samme med en øget liggetid, siger han.

Det giver dog lidt udfordringer med gyllen, som der nu skal røres i.

- Vi bruger nok en time om dagen på at håndtere sand og gylle. Men køerne har fået væsentligt bedre lemmer, og det er skønt at se dyr, der har det godt. Det må vi ikke gå på kompromis med, lyder det fra mælkeproducenten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Køerne holder længere

Et mål om at holde køerne en laktation længere i gennemsnit er også blevet opfyldt ved at forbedre underlaget.

- Det er udsættergrund, når lemmerne ikke fungerer, som de skal. Sand i båsene har betydet, at køerne nu holder 3,5 laktationer i snit, og på den måde har vi kunnet skære ned i kvieantallet, siger han.

Bedriften ligger lige klos op ad Skive by, og derfor er alle former for udvidelse af bedriften umuligt. Da Ivan Skov ved, at han ikke kan få miljøgodkendelser til flere dyreenheder, forsøger han i stedet at optimere bedriften på andre måder - blandt andet ved at skære i antallet af kvier.

- Køerne er jo det, vi tjener penge på, så hvis vi kan klare os med færre kvier, så er det jo et skridt mod at strømline bedriften, siger han.