Alt for mange ejerskifte ender i tragedie, fordi den gamle ikke vil give slip, og den unge ikke får lov at tage fat.

Det mener Kim Gohr Nielsen, som tror på, at en fast overtagelsesdato er det allervigtigste for et succesfuldt ejerskifte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 1. Januar 2009 overtog han selv Troldholmgaard ved Velling i Vestjylland efter 67-årige Boi Nielsen ved en såkaldt succession. Et generationsskifte, hvor Kim Gohr Nielsen som medarbejder frem for slægtning forud var ansat tre et halvt år hos Boi Nielsen.

- Jeg har hørt om så mange strandede generationsskifte, fordi den gamle er for stejl og ikke vil give slip, siger Kim Gohr Nielsen.

Møde om ejerskifte

Mandag den 4. november fortæller han om sit eget generationsskifte til ejerskiftemøde hos Vestjysk Landboforening.

Om de gnidninger, der naturligvis er, om de forskellige måder at udføre arbejdet på, og om de nye tiltag, der kan sætte sindene i kog.

- I dag er har jeg lært at tælle til ti, inden jeg siger noget. Det er godt at tænke sig om, inden ordene bare vælter uda æ mund, siger han lunt til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mødet foregår i Rep. Salen i Vestjysk Landboforening, Ringkøbing, mandag den 4. november kl. 18.00.

Ud over Kim Gohr Nielsen vil direktør for Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, og advokat Bent Ramskov holde oplæg.