Abonnementsartikel

- Det er jo genialt, hvis vi kan bygge en stald, der viser vejen for fremtidens svineproduktion, mener fødevareminister Karen Hækkerup(S.

- Vi kan ikke øge produktionen i Danmark, hvis vi ikke samtidig bliver bedre til at holde styr på miljøpåvirkningen, sagde fødevareminister Karen Hækekrup (S) ved åbningen af Månegriskonferencen i København i går.

Hun understregede, at hun gerne vil have flere svin i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis vi ikke kan øge råvaregrundlaget, vil vi gå glip af eksport og arbejdspladser. Derfor er er Månegrisen nøglen til øget eksport. Det hele handler i grunden om, at vi skal til at regulere på en anderledes måde, og her er teknologi kun én måde - det handler også om, at vi skal gøre op med den måde, vi giver miljøtilladelser på, fortsatte fødevareministeren.

Karen Hækkerup erkendte dog, at de offentlige myndigheder ikke ved ret meget om at projektere stalde og hun appellerede derfor alle interessenter til at gå aktivt ind i det kommende arbejde.

Månegrisen handler om at opfinde en svinestald, der opfylder flere formål. Et spor, hvor man udvikler bygninger og teknik, et spor med regulering og kontrol, et finansieringsspor og et spor, hvor man ser på dyrevelfærd og sundhed. Stalden forventes at stå klar i 2016.