Abonnementsartikel

På tre år er 9.000 stykker kvæg meldt savnet eller stjålet i Nordirland.

Britiske landbrugere har i de senere år været ramt af hele bølger af tyverier. Både i England, Skotland og Nordirland går tyvene efter både traktorer, maskiner og husdyr.

Nu afslører nye tal, at antallet af kvægtyverier i Nordirland har været betydeligt større end først antaget. På tre år er 9.000 stykker kvæg blevet stjålet eller meldt savnet i Nordirland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge det britiske landbrugssite, Farmers Guardian, mener man ikke overraskende, at tyverierne er organiseret bestillingsarbejde. Et irsk medlem af en landbrugsorganisation i Stormont, Robin Swann mener, at de kriminelle kan have slagtet dyrene på illegal vis og videresolgt kødet - eller de kan have eksporteret dyrene til andre lande med falske papirer. Det er i hvert fald de teorier, der arbejdes med.

Sagen har samtidig udløst bekymring over de store mængder illegalt slagtet kød, herunder uvisheden om, hvor det eventuelt er havnet.

År for år blev der i Nordirland stjålet 3.070 stykker kvæg i 2010/11, 2.807 i 2011/12 og endelig 3.014 i 2012/13. Alene fra oktober sidste år til marts i år er der registreret 71 tyverier af husdyr.