Abonnementsartikel

En ny computermodel kan forudse, om høsten slår fejl op til tre måneder, inden det sker. Modellen kan gøre det muligt at korrigere, så der ikke investeres så meget i en dårlig høst.

Allerede tre måneder inden mejetærskeren sendes på marken, kan ny computermodel forudsige udbyttet af høsten ud fra klimaet i forsommeren. Forskere fra blandt andet Københavns Universitet har lavet en computermodel, der gør dem i stand til at forudse, hvordan høsten bliver for hvede og ris op til tre måneder, inden afgrøderne er modne, skriver Videnskab.dk.

Studiet er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change. Computermodellen beregner udbyttet af høsten ud fra forskellige parametre, der blandt andet inkluderer klimafaktorer som jordens fugtighed og temperatur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at teste modellen brugte forskerne forudsigelser for nedbørsmængder og temperaturer i verdens store landbrugsregioner, eksempelvis Australien, USA og Sydamerika, fra 1983 til 2006. Tallene puttede de ind i modellen og sammenlignede modellens forudsigelser omkring høstudbyttet med de faktiske tal for perioden.

Her fandt forskerne ud af, at modellen med stor præcision kunne beregne udbyttet af høsten i sensommeren ud fra temperaturen og fugtigheden i jorden først på sommeren, og estimater for hvordan sommeren kom til at forløbe.

Økonomi spiller ind

Forskerne undersøgte afgrøderne hvede, ris, sojabønner og majs, og fandt ud af, at modellen kunne komme med præcise forudsigelser for hvede og ris, der udgør omkring 30 procent af afgrøderne på verdens landbrugsjord.

- Klima-ekstremer, der har indflydelse på store globale regioners høstudbytte, er lettere at forudsige end små variationer i klimaet. Men selv små forskelle på fem procent i høstudbytte blev forudsagt af modellen, siger professor Andy Challinor fra Leeds University og Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet.

Det er ikke kun klimaet, men også økonomien spiller ind. Eksempelvis får en amerikansk landmand med de dyreste landbrugsmaskiner og den dyreste gødning 10 gange så meget ud af sin jord, som en landmand fra Zimbabwe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Selvom økonomi er den klart største faktor, der spiller ind på høstens størrelse, har vi udviklet denne model til at estimere betydningen af klimaet fra år til år for den enkelte landmand i det enkelte land, siger Andy Challinor til Videnskab.dk.

Forskerne forestiller sig, at modellen kan gøre det lettere for landmænd at maksimere deres udbytte af høsten i gode år. Eksempelvis kan man nationalt gøre det lettere for landmænd at låne penge til at gå efter et større høstudbytte, når computermodellen forudser, at høsten bliver god.

Omvendt kan man gøre det sværere at låne penge, når høsten ser ud til at blive dårlig, og dermed undgå, at landmænd kommer til at stå i en klemt økonomisk situation, hvor de har lånt penge til at finansiere en fejlslagen høst.