Samson udvider nu deres gyllevognsprogram med en ny serie. Den nye serie hedder PG II Markgyllevogne. Serien består af tre modeller på 27, 31 samt 35 kubikmeter ? kaldet: PG II 27, PG II 31 og PG II 35 ? alle på tre aksler.

Den adskiller sig på flere punkter fra den velkendte PG-gyllevognsserie. De helt store ændringer ligger i en komplet ny undervognsopbygning, et nyt pumpetårn, en kraftigere lift og en større læssekapacitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den nye serie er blevet bygget, da efterspørgslen på en større gyllevogn end vores PG 25 på 25 kubikmeter til ren markkørsel har været stigende, fortæller Søren Mejlstrup Jensen, teknisk produkt chef hos Samson Agro.

For knap et år siden, kom den første prototype ud og køre, og i foråret 2013 kom der yderligere fem nul-serie vogne ud og køre, og nu er Samson klar til produktion af den endelig PG II-serie.

Designet til store traktorer

På PG II gyllevogne, vil der være en helt ny grundkonstruktion, som ikke minder om den på PG-serien.

- Den nye serie er bygget til både nutidens og fremtidens stærkere og tungere traktorer, og den kraftpåvirkning på gyllevognen det medfører. I dag bliver det mere og mere almindeligt med traktorer over 400 hestekræfter, og med egenvægt på gyllevognen på over 12 ton, er det nogle voldsomme ryk og stød, der forplanter sig i gyllevognen, forklarer Søren Mejlstrup Jensen.

Derfor er der lavet en meget stærk konstruktion med to gennemgående vanger hele vejen igennem vognen, som går fra liften til trækket. Trepunktsliften er heller ikke længere boltet på vognen, men en del af konstruktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Liften er også vokset fra de øvrige PG-vogne, og den nye lift løfter hele 9,0 ton i vandret position, forklarer Søren Mejlstrup Jensen, og påpeger at liften også løfter væsentligt højere end tidligere.

Tanken ligger vandret over vangerne, men bunden i tanken falder mod forenden og pumpen, hvilket sikrer en lettere tømning.

Justerbart træk

Som standard er de nye gyllevogne udstyret med et hydraulisk justerbart træk. Affjedret, justerbart træktriangel kalder Samson systemet, som absorberer stød- og trækpåvirkninger fra og på såvel traktor og vogn. Desuden kan man fra gyllevognscomputeren stille højden på trækket, og dette har flere fordele:

- Det har altid været en udfordring, at en gyllevogn kan være svært at tømme hvis der ikke er et fald mod pumpen i tankens front. Det kan vi nu indstille fra kabinen. Under fyldningen kan forenden sænkes en anelse, så luften har lettere ved at komme ud af tanken, fortæller Søren Mejlstrup Jensen.

En stor akkumulator sørger for, at trækket affjedrer, og på den måde opnås en bedre kørekomfort med gyllevognen. Samtidig reduceres spidsbelastninger på træktriangel og traktor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved kørsel med nedfældere i jorden frakobles affjedringen for at opnå fuld kontrol med den aktuelle arbejdsdybde på redskabet.

- En fordel er også, at vi altid har den rette tilkobling mellem traktor og gyllevogn. Nogle traktorer har et lavt træk og andre et højt, og med denne løsning, sørger vi altid for, at gyllevognen ligger vandret efter traktoren.

Gyllevognen er desuden udstyret med et hydraulisk støtteben, som kan løfte gyllevognen i fuld læsset tilstand.

Store hjul sikrer minimal trækkraft

Der er monteret høje hjul på den nye serie på hele 182 centimeter i højden, hvilket skal gøre vognen lettere at trække i marken på grund af den mindre rullemodstand samt større trædeflade.

Hjulene er monteret på BPW-aksler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en helt ny serie af aksler fra tyske BPW, som er blevet speciellavet til Samson. Akslerne klarer 16 ton tryk hver, og styretøjet er helt nyt, fortæller Søren Mejlstrup Jensen

Styrevinkel er 15 grader på de nye vogne, hvor PG25 havde en drejevinkel på 12,5 grader, så de nye vogne drejer altså skrappere.

- Der kan vælges mellem hydrauliske bremser, luftbremser eller en kombination af luft og hydraulik. Og bremserne på vognen er væsentligt opgraderet. De kan faktisk bremse en gyllevogn ned fra 40 kilometer i timen, understreger Søren Mejlstrup Jensen.

Han fortæller, at hos Samson laves der ikke forskel på undervognen på en gyllevogn, om den skal til en dansk eller en tysk bruger. I Tyskland er der strengere krav til specielt bremser, og derfor er gyllevognen dimensioneret til de tyske lovkrav.

Fuldendt bagende

Foruden den nye kraftige lift bag på gyllevognen, er gyllevognens bagende fremtidssikret på flere områder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandet andet er det standard med stænklapper ved baghjulene, og der er gjort plads til hele 14 udtag til hydraulikkoblinger og centralsmøringskoblinger bag på gyllevognen.

- Hydraulikkoblingerne er af push?n pull typen, hvilket betyder, at hydraulikslanger kan tages af ved blot at rykke i dem, og omvendt skal de bare skubbes fast for montering. Der er ingen krave, der skal skubbes eller trækkes i, hvilket er meget lettere i det daglige arbejde, fortæller Søren Mejlstrup Jensen, og påpeger, at koblingerne er vendt 45 grader mod jorden for at undgå skrappe knæk på slangerne.

Al belysning på vognen er af LED-typen. Det er imidlertid stadig muligt at bestille det velkendte Xenon arbejdslys som ekstra udstyr, hvis man foretrækker det.

PG 25 fortsætter

På nuværende tidspunkt, er der ikke planer om at lave PG-serien om.

- Vi forsætter med PG15 til PG25-serien som den ser ud nu, fortæller Martin Schousboe, salgs- og marketingdirektør hos Samson Agro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er stadig kun i overvejelserne, om vi vil indføre de opdaterede områder på den nuværende PG-serie, fortæller Martin Schousboe, der kan oplyse, at de nye vogne kan leveres fra februar 2014.

På nuværende tidspunkt er der allerede solgt 20 nye PG II vogne til danske kunder ? primært PG II 27 vognen.

- Vi vil gerne slå fast, at vi med den nye PG-serie står i spidsen blandt de bedste redskabsbærende gyllevogne, idet man ser en tendens til større og tungere redskaber til montering på gyllevogne, påpeger Martin Schousboe.