Bæredygtigt Landbrug raser fortsat mod randzoneloven og erklærer nu, at det er mere sikkert at dyrke dem end at lade være.

Om en uge skal landmænd, der har oprettet randzoner, for anden gang søge om kompensation til gengæld for at anlægge 10 meter dyrkningsfri bræmmer langs søer og vandløb. Kompensationsordningen har eksisteret i et år, men ikke en eneste landmand har ifølge Bæredygtigt Landbrug modtaget en krone for at tage jord ud af dyrkning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Organisationen rejser spørgsmålet, om landmanden skal oprette randzoner og derved miste den sikre indtægt fra dyrkningen af jorden - med risiko for at modtage en bøde for forholdet - eller skal landmanden følge randzoneloven og tage landbrugsjord ud af drift efter NaturErhvervstyrelsens anbefalinger. Gør landmanden det sidste, vil det betyde tab af indtægter fra randzonearealet. Men der er også risiko for, at dette vil ske uden kompensation.

Dilemma

Det dilemma gør, at direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, opfordrer landmændene til at vælge den mest sikre løsning for landmandens økonomi og retsstilling.

 - Det er mere sikkert at dyrke randzonen, end at lade være. Da vandplanerne blev erklæret ugyldige i december 2012, hang randzonekompensationen frit i luften, da kompensationen var afhængig af gyldige vandplaner. Randzoneloven forudsatte også præcise randzonekort, som lodsejerne skulle følge. Nu, her et år efter lovens ikrafttræden, hersker der et totalt kaos omkring håndhævelsen af loven, og reelt famler landmænd, som ønsker at søge kompensation, sig frem i blinde uden mulighed for at vide om de nogensinde får en krone, lyder det fra Vagn Lundsteen, som vil opfordre de danske landmænd til at bruge den sunde fornuft i forbindelse med randzoneloven.

- Drop randzonerne. Mange landmænd risikerer en nedgang i indtægter fra markerne. Der er alt for mange usikkerhedsmomenter forbundet med randzoneloven, og derfor skal den trækkes tilbage hurtigst muligt, siger han.