Abonnementsartikel

Modstanden mod lønnedgang og utryghed breder sig hos Danish Crown.

Sig farvel til omkring 11,50 kroner af din timeløn for at sikre arbejdspladsen på længere sigt. Det forslag skal 450 slagteriansatte på Danish Crown i Faaborg og deres tusindvis af kolleger landet over i næste uge tage stilling til, om de vil være med til eller ej, skriver Fyens Stiftstidende.

På slagteriet i Faaborg tyder det lige nu på et rungende nej. Otte ud af de ti medarbejdere, som Fyens Stiftstidende talte med mandag eftermiddag, sagde, at de enten havde besluttet sig for at stemme nej eller hældte imod det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Problemet er, at jeg ikke sikres noget som helst. Mine penge ser jeg ikke igen, og selv om min fabrik sikres, er jeg ikke sikker på at beholde mit job, siger en af de ansatte, Uffe Gramstrup til Fyens Stiftstidende, mens tillidsmand Jan Sundstrøm forventer en tæt afstemning.

Netop dét, at de ansatte ikke er sikret noget afkast i kroner og øre, bliver også kritiseret af de ansatte på Danish Crowns ferskvareterminalen i Kolding. Her vil næsten alle af de 50-60 NNF'ere stemme nej, kom det frem i sidste uge.