Abonnementsartikel

Mens en ny auktion over Fiona Maskinfabrik mest vil bestå af værktøjsmaskiner, vil den tredje indeholde en hel del såmaskiner.

 

Den første net-auktion over maskiner fra Fiona Maskinfabrik endte i lørdags, den 7. september, men allerede den 16. september går det løs igen, for der afholder KJ Auktion en ny auktion fra den konkursramte maskinfabrik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indehaver af KJ Auktion, Karsten Madsen, oplyser, at der vil komme cirka 400 katalognumre - mestendels værktøjsmaskiner - under hammeren.

Flere såmaskiner

Ud over den næste auktion over Fiona vil KJ Auktion afholde yderligere en auktion, der udover såmaskiner muligvis også vil omfatte reservedele.

Karsten Madsen forklarer her, at han er tæt på at få afsat hele reservedelslageret plus plaststøbeafdelingen til en enkelt kunde.

- Skulle denne aftale gå i vasken, vil reservedelslagret blive splittet op i mindre partier, som passer til den enkelte maskine, som slutbrugeren vil kunne byde på ved den sidste auktion, fortæller Karsten Madsen.

Han tilføjer, at den tredje auktion over Fiona formentlig vil finde sted i slutningen af september.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Karsten Madsen er i øvrigt godt tilfreds med forløbet af den første auktion.

- Prisniveauet for både købere og panthavere må betegnes som tilfredsstillende. Priserne har ligget cirka 40-50 procent under den vejledende udsalgspris, og det er fint på en konkursauktion, fortæller han.