Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, sender kritik af sted mod de landmænd, der er imod den nye aftale mellem NNF og Danish Crown, der går ud på, at slagteriarbejderne investerer i svineproduktionen ved at gå ned i løn.

- Mens vi er rigtig mange, der glæder os over aftalen og håber, den bliver til noget, så er der nogle landmænd, og nogle af dem som betegner sig selv som "landmændenes talsmænd", der modarbejder aftalen, skriver Martin Merrild blandt andet på sin facebookside. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er helt uforståeligt, at nogen kan være imod, at hårdtarbejdende slagteriarbejdere vil bruge noget af deres løn til at give landmændene billige lån til at bygge stalde for, lyder det fra Martin Merrild på Facebook.

Han påpeger desuden, at hvis det skal lykkes at skabe et økonomisk bæredygtigt landbrug i Danmark, så er vejen frem alliancer med omverden, og det gælder ikke mindst fagforeninger og politikere.