Det er ikke rigtigt, at de mange interesser i Landbrug & Fødevarer gør organisationen svag, hvis man spørger formand Martin Merrild. Tværtimod mener formanden, at landbrugets stemme er stærkere end nogensinde.

- Aldrig har arbejdsdelingen været så tydelig som nu. Vi har en primærbestyrelse til at drøfte landmændenes interesser, en virksomhedsbestyrelse til afsætningsselskabernes interesser og en fællesbestyrelse til at koordinere. Og så melder vi samlet og enigt ud. Vejen til indflydelse er at tale med én stemme, så hvis man tror, at vi ville få mere ud af, at ministeren fik tre-fire forskellige henvendelser fra forskellige dele af landbruget, så tager man simpelthen fejl, siger Martin Merrild, og henviser til kritikken fra Peder Mouritsen (side 4-5).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kolossal styrke

Peder Mouritsen, som er tidligere formand for Landsforeningen for Danske Mælkeproducenter, hævder, at den bredt favnende organisation mister gennemslagskraft, fordi der skal tages hensyn til for mange forskellige interesser.

Men Martin Merrild mener, at fødevareministeren ville have nemmere ved at afvise landbruget, hvis hun fik en række forskellige udmeldinger.

- Det ville være alt for nemt for ministeren at vælge og vrage mellem landbrugets forskellige udmeldinger, og så til sidst påstå, at hun har lyttet til erhvervet. Det er en kolossal styrke for dansk landbrug, at erhvervet har en fælles organisation, siger han.

Uafhængigt forum

Mouritsen mener desuden, at landmandens interesser svigtes, når der er stridsspørgsmål mellem landmanden og afsætningsselskabet. Men også det afviser Martin Merrild.

- Vi har et samhandelsudvalg, som ikke har relation til nogen af vores virksomheder. Medlemmerne af udvalget kan naturligvis være andelshavere, men ikke sidde i bestyrelse eller repræsentantskab hos nogen af afsætningsselskaberne, forklarer L&F-formanden og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Sådanne sager håndteres dermed i et forum, hvor virksomhederne ikke kan blande sig.

Han mener heller ikke, at landboforeningerne er svækkede i forhold til at forsvare landmanden, når han er uenig med sit afsætningsselskab.

- Landboforeningerne har jo ikke noget i klemme over for for eksempel Danish Crown. Og i tilfælde hvor sagen ikke kan klares i landboforeningen, så går det som sagt videre til Samhandelsudvalget.