Abonnementsartikel

En 55-årig landbrugsmedhjælper omkom i går ved en traktorulykke

En 55-årige mand omkom i går i Nordjylland, da han kom i klemme mellem en traktor og en ballevogn.

Ifølge dr.dk skete ulykken på en landejendom på Kokkedalsvej i Brovst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Formentlig har han været ved at spænde traktoren fra vognen, og så er der formentlig sket det, at traktoren er rullet tilbage og har klemt ham ind mod vognen, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Aage Pedersen.

Det var gårdejeren selv, der fandt medhjælperen og slog alarm klokken 16.30. En ambulance blev sendt til gården, hvor en paramediciner forsøgte at genoplive den 55-årige, men det var for sent, og klokken 17 blev han erklæret død. Arbejdstilsynet er nu på stedet for at undersøge ulykken nærmere.