Abonnementsartikel

Skiftet til AMS var stor en omvæltning, men mælkeproducent Flemming Grysbæk er alligevel sikker på, at nybygningen var det rigtige valg.

En af de for tiden ganske få nybyggede kvægstalde stod færdig i Nørre Felding syd for Holstebro i sommeren 2012. Med fire Lely-robotter og sengebåse med halm til 280 dansk holstein-køer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom det er en risikabel tid at investere i, og selvom det første år med ny robotstald ikke er forløbet fuldstændig gnidningsfrit, er mælkeproducent Flemming Grysbæk glad for, at han tog chancen og byggede nyt.

Frigiver tid

Skiftet fra en 2x15 malkestald til AMS har ifølge den vestjyske mælkeproducent været en omvæltning, men efter et år er de værste børnesygdomme og tilvænningsproblemer overstået.

- Nu er vi ved at have styr på det. Og nu kan jeg virkelig mærke, at det letter arbejdet, at vi har fået robotter. Det giver en fleksibilitet og en ro, som jeg er rigtig glad for. Jeg kan især mærke det om eftermiddagen, hvor vi kan klare arbejdet meget hurtigere end tidligere, da vi skulle malke, siger han.

- Et godt eksempel er sidste weekend, hvor jeg selv skulle passe køerne. Jeg kom hjem klokken 16.30, og halvanden time senere var jeg klar til at køre igen. Det har i hvert fald halveret tiden, jeg før ville have brugt derude, vurderer Flemming Grysbæk.

Han glæder sig over at have fået frigivet tid til at være sammen med sine tre døtre på seks, otte og ti år, som han har sammen med hustruen Annette, der arbejder som pædagog.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mindre belastning

Flere har givet udtryk for, at Flemming Grysbæk "måske var en smule tosset", da han valgte at bygge til sin relativt nye malkestald fra 1999, som oven i købet lige var blevet opgraderet i 2005 med mælkemåler og aktivitetsmåler. Den nye robotstald ligger nu side om side med den gamle kostald, som i dag huser kvierne.

- Vi havde ikke længere plads til kvierne, så vi var nødt til at beslutte os for, om vi ville sende kvierne på hotel, lave en tilbygning eller bygge helt ny stald. Samtidig var jeg begyndt at døje med ryggen, fortæller mælkeproducenten, som kun lige har passeret de 40 år.

- Det er jo alt for tidligt at være slidt nu, så jeg var nødt til at beslutte mig for, om jeg skulle ansætte en til at malke eller finde på noget andet. Og jeg har ikke noget imod at have nogle ansatte, men jeg havde ikke lyst til at give så meget slip på arbejdet med køerne, fortæller Flemming Grysbæk, som derfor valgte at skifte til robotter.

Få alarmer

Han beskriver overgangsperioden som "mentalt en hård pille at sluge".

- Det fylder helt vildt meget i begyndelsen. Da vi lige fik robotterne var der hele tiden noget at forholde sig til, husker han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel siger han, at indkøringen til robotterne er gået over al forventning.

- Jeg har ikke haft det samme bøvl med alarmer og mangel på nattesøvn, som andre har beskrevet. Det svinger meget med antallet af alarmer - nogle gange kommer der en om dagen, andre gange går der 14 dage imellem, så det er ikke galt. Jeg mener også, at det må være op til firmaerne bag robotterne at lave nogle maskiner, der ikke er så følsomme, at alarmen går hele tiden, siger han og giver dermed Lely en del af æren for, at det har været en positiv oplevelse at skifte.

Øver med kvierne

Han mener dog, landmanden også i høj grad selv er med til at styre, hvor stressende det er at bruge malkerobotter.

- Mange stresser jo helt vildt, når der kommer en alarm. Det gjorde jeg også i begyndelsen, men nu har jeg efterhånden vænnet mig til, at telefonen ringer med alarmer engang i mellem, og at det ikke nødvendigvis betyder, at jeg er nødt til at styrte af sted hver gang, fortæller Flemming Grysbæk, der dog erkender, at han ville lade sig stresse mere, hvis alarmerne gik hele tiden.

I den seneste tid har der været en del alarmer, fordi han har haft flere kvier gående ved robotter. Han forbereder førstekalvskvierne på robotten ved at lade dem gå sammen med køerne fra 14 dage, før de skal kælve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så prøver de at gå ind i robotten og få foder derinde. På den måde får de nogle positive oplevelser, og det har meget at sige. Hvis de kommer ind fra en anden stald, kælver, får svedet yverhår af, får klippet hale og så ind i robotten, så bliver de jo helt vildt stressede, siger han.

På denne måde når kvierne at vænne sig til robotten og forbinde det med noget positivt at gå derind.