Nu er det ikke længere kun landbruget, der tordner mod Miljøministeriet for at få faglige fakta på bordet i forbindelse med den forestående implementering af de næste vandplaner.
I et meget kontant ordvalg kræver Limfjordsrådet, som er et fællesorgan for 18 kommuner med opland til Limfjorden, at der igangsættes indsamling af det nødvendige datagrundlag, og at det sikres, at datagrundlaget er ”fagligt i orden, tilstrækkeligt og accepteret af interessenterne”.
I sin henvendelse til Miljøministeriet bakker Limfjordsrådet op om miljøminister Ida Aukens 5 vandveje som pejlemærker for de næste vandplaner og peger især på den 1. vandvej, hvori det præciseres, at” der skal skabes fællesskab om fakta”.
”Hvis regeringen ikke lykkes med at få skabt det ”fællesskab om fakta”, vil kommunerne efterfølgende få meget svært ved at gennemføre den konkrete indsats på frivillig basis,” står der i Limfjordsrådets henvendelse.
”Det er ikke rådets opfattelse, at der i relation til specielt landbruget er opnået dette ”fællesskab om fakta”, og derfor opfordrer Limfjordsrådet nu på det kraftigste til, at dette prioriteres og sikres. I det omfang det er muligt, bidrager Limfjordsrådet gerne til processen, men det er regeringens ansvar, og det kræver efter rådets opfattelse, at der handles nu,” slutter henvendelsen.
Modelberegninger ikke nok
- Vi skal med de nye vandplaner gå fra en generel indsats til en målrettet regulering, og det vil kræve, at vi har et helt andet datagrundlag. Vi kan ikke længere klare os med modelberegninger. Vi skal have målinger helt ned på ejendomsniveau, siger Poul Roesen, formand for Limfjordsrådet.
Nødvendigheden af et helt andet grundlag for fremtidig indsats er for Poul Roesen blevet kraftigt understreget af konklusionerne i Peter Pagh-rapporten og de mange kommentarer, han har fået fra lodsejerne.
- Erik Ugilt Hansens erfaringer (se side 6-7) har også gjort indtryk lige som de mange drænvandsprøver, som landmænd har udtaget. Det peger på, at der ikke er så mange næringsstoffer at hente, hvilket understreger, at den fremadrettede indsats skal være meget målrettet og være baseret på et fagligt grundlag. Derfor er et stort datamateriale baseret på konkrete målinger nødvendigt – også for efterfølgende at kunne dokumentere, at indsatsen bærer frugt, siger Poul Roesen, der har en fortid som formand for Morsø Landboforening.
Holdningsændring
Kravet om konkrete målinger som grundlag for videre regulering deles af landbruget, og oppositionen i Folketinget har ligeledes været bannerfører for et fuldskalaforsøg. Herom siger Henrik Høegh (V):
- Vi ønsker fra oppositionens side, at der gennemføres et fuldskalaforsøg, hvor vi får målt udledningen, både mængdemæssigt og indholdsmæssigt, og at vi afventer yderligere lovindgreb, til vi har sikkerhed for virkningerne. Så behøver vi heller ikke mere diskutere baseline, hvor landbrug og forskere ikke er enige om, hvor langt man er nået i nedbringelse af kvælstofudledningen.
- Jeg har Limfjordsområdet i kikkerten som område for fuldskalaforsøget, men jeg vil se nærmere på forholdene, for vi skal være sikre på, at det valgte område er egnet til forsøget, siger Henrik Høegh, der dog har noteret modstand mod fuldskalaforsøget fra regeringen, der henholder sig til miniforsøg og modelberegninger.
Henrik Høegh er imidlertid optimist.
- Jeg synes, der er sket en holdningsændring. Nu bakker Naturfredningsforeningen og Økologisk Landsforening sammen med Landbrug & Fødevarer op om den samlede oppositions krav om et fuldskalaforsøg, siger Henrik Høegh.
Fællesbrev til ministrene
De tre organisationer sendte i sidste uge et fællesbrev til fødevareminister Mette Gjerskov og fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr, hvori ministrene ”opfordres til - sideløbende med de politiske forhandlinger om Natur- og Landbrugskommissionens samlede anbefalinger - at få iværksat et demonstrationsprojekt i større skala, der dels viser, hvordan den målrettede regulering kan gennemføres, dels viser, hvordan man får mere og bedre natur. Demonstrationsprojektet skal foregå i et område - et vandopland eller delopland - hvor der findes data for såvel retention, grundvand, natur og andre relevante forhold”.
- Vi er i de tre organisationer opsatte på, at der skal ses nærmere på anbefalingerne i Natur- og Landbrugskommissionens rapport, og at den ikke må havne i syltekrukken, som vi så ofte ser det med den slags rapporter, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i L&F’s primærbestyrelse.
- Vi er i landbrug & Fødevarer meget optaget af vores erhvervs vækstpotentiale, som også påpeges i rapporten, og med fællesbrevet demonstrerer vi, at miljø og produktion ikke nødvendigvis er modsætninger, siger Lars Hvidtfeldt.
På grund af ferie er det ikke lykkedes at få en kommentar fra Miljøministeriet.
