Der har altid været blæst omkring Erik Ugilt Hansens person. Til tider stormvejr. Men væltet omkuld er han aldrig blevet.
Han har ganske vist været idømt den største miljøbøde i dansk landbrugs historie og dømt til nutidens ”hjul og stejle”, da han foran alverdens danske TV-seere blev anklaget for grov dyremishandling på baggrund af udokumenteret billedmateriale, som TV2 havde fået fra en dyreaktivistgruppe. Det medførte dog, at han øjeblikkeligt trak sig som formand for Dansk Pelsdyravlerforening for ikke at skade foreningen.
Der gik så et par år, hvor han var væk fra rampelyset, men han er nu aktiv debattør i forbindelse med vandmiljøplanerne, og når man besøger hans vidtforgrenede landbrug, Volstrup ved Hobro, er man klar over, at inaktiv har den nu 67-årige Erik Ugilt Hansen endnu aldrig prøvet at være.
Købte sine første avlsdyr som 16-årig
Hans landmandskarriere blev grundlagt, da han som dreng hjalp sin far, der både var dyrlæge og havde et landbrug, hvor han etablerede en minkbesætning. Som 16-årig købte Erik Ugilt Hansen sine første 16 mink for konfirmationspengene. Dem tjente han godt på og etablerede sin egen besætning.
Efter studentereksamen læste han jura i fem uger, men vendte hjem og hjalp i faderens minkfarm et års tid, indtil han startede på læreruddannelsen. Sideløbende med uddannelsen købte og passede han en ejendom på 24 tønder land, og sammenlagt gav minkproduktion og landbruget et økonomisk grundlag, så han ikke behøvede at optage studielån.
Som lærer virkede han i seks år, og det levnede tid til i 1969 at anlægge Stenildbro Dambrug, og sammen med sin far at oprette han et aktieselskab med drift af både minkavl og dambrug. Dette aktieselskab giver han i dag æren for, at han økonomisk er kommet bedre fra start end mange af sine kolleger.
- I forbindelse med etableringen af A/S’et fik vi reelt næsten tre års skattefrihed. Det vil sige, skatten var udskudt, men likviditetsmæssigt hjalp det os meget i de år, hvor renten var meget høj. Man skulle bare huske, hvis pengene var, så de ikke blev brugt til investeringer.
Lagde en plan – og fulgte den
I 1974 forlod Erik Ugilt lærergerningen og blev fuldtidslandmand, men boede fortsat i Hobro.
I 1979 købte han fem dambrug af Helge Ribe på Volstrup for straks at sælge tre af dambrugene videre. Fem år senere overtog han Volstrup, der dengang var på 300 tønder land og havde en besætning på 250 nysesyge grise.
- Vi brugte de første måneder til at få styr på driften og lægge en plan for, hvordan Volstrup skulle udbygges, så vi kunne undgå knopskydninger, som skæmmer mange landbrugsejendomme. Den plan har vi næsten fulgt, og efter fire til fem år havde vi en svineproduktion på 550 søer 15.000 smågrise, hvoraf vi selv fedede cirka 10.000 i nybyggede stalde.
Manglede specialundervisningen
Grisene blev sat ud i 2006 med to begrundelser:
- Min yngste søn foreslog, at vi indrettede en golfbane på de mest kuperede arealer, og så var det ikke hensigtsmæssigt, at der ”duftede” for meget af gris. Men den væsentligste årsag var de tre år, jeg havde i Danish Crowns bestyrelse. Jeg gik ind i bestyrelsen med den ambition at lave det samme, som jeg havde været med til inden for minkene, nemlig at markedsføre et fantastisk godt dansk produkt og opnå en merpris.
- Med vore danske omkostninger skal vi have en merpris for at kunne konkurrere med andre, der både kan producere billigere, slagte billigere og forædle billigere. Ellers ville vi gå en økonomisk meget dårlig fremtid i møde. Efter tre år i bestyrelsen måtte jeg beklage kun at have haft matematik, fysik og legemsøvelser som linjefag på seminariet. Jeg skulle også have haft specialundervisning, for jeg havde ikke evnet at få direktionen og bestyrelsen til at forstå, hvordan jeg syntes, Danish Crown skulle drives.
De bliver ét med systemet
- Jeg havde håbet, at jeg fik uret, men resultatet i dag er, at det har udviklet sig katastrofalt for landbruget og endnu mere katastrofalt for samfundet, men det opdager folk først nu, hvor ”patienten” er ved at dø.
- Desværre har jeg set for mange eksempler i andelssystemet på folk med fantastiske idéer, indtil de bliver valgt. Når de er valgt ind, bliver de ét med systemet og glemmer, hvorfra de kommer, nemlig fra primærproduktionen, og så går det galt, siger Erik Ugilt Hansen, der også beklager udviklingen i Danish Crown.
- Det er holdningen til andelssystemet, som den giver sig udtryk i blandt andet indtransportreglerne, der er forkert. Jeg synes, man skal passe på ikke at skære underskoven af små og mellemstore brug væk, for så er der til sidst ingen tilbage. I dag er alle leverandørerne store, og 75 procent af svineproducenterne sidder kun på deres landbrug, fordi bankerne ikke tør røre ved dem, vurderer Erik Ugilt Hansen.
Et erhverv under afvikling
På dambrugsområdet er Erik Ugilt Hansen bange for, at det vil gå som med svineproduktionen, for også her er omkostningerne blevet for store.
Dambrugssektoren har ellers nydt godt af Erik Ugilt Hansens foretagsomhed, idet han var den første, der byggede beton-fiskedamme og tog den nyeste teknologi i anvendelse. Det viste, at man med recirkulering og rensning kunne nøjes med et mindre indtag af vand fra åløbet til opblanding.
- Det gav fantastiske resultater. Men desværre tager Fanden tit hele hånden, når han rækkes lillefingeren. Miljømyndighederne har brugt disse resultater til at stramme kravene ekstra, men al teknikken er meget dyr, så omkostningerne er blevet alt for store, og dambrugene er nu et erhverv under afvikling, siger Erik Ugilt Hansen.
Det bliver snart hverdag igen
Erik Ugilt Hansens største fingeraftryk har han dog sat på minkproduktionen. Efter nogle økonomisk meget dårlige år i perioden 1988 til 1992 og intern uro i minkbranchen blev han formand for Dansk Pelsdyravlerforening og dermed også for salgsorganisationen, der driver Kopenhagen Fur og pelsauktionerne.
- Vi lagde en ny strategi, så vi undlod at lægge skind på lager, og tog markedsprisen hjem for dem, og så begyndte vi at bearbejde det kinesiske marked. Den første auktion gav 86 kroner i gennemsnit for skindene, og salgsprocenten var 86. Det var elendigt, men avlerne var tilfredse, for de kunne se, at nu blev skindene solgt, og avlerne fik pengene ud.
- Siden er det gået stille og roligt fremad, og de seneste tre år har været helt forrygende, men ”pipelinen” for tiden er fyldt helt op. Det vil sige, at forretningerne har fyldt op, systuerne har fyldt op, garverierne har fyldt op og så videre. Hvis den kinesiske vinter falder sent, udsætter forbrugerne deres køb af pelse, og det vil forplante sig tilbage i systemet og smitte af på priserne på skindene, siger Erik Ugilt Hansen, der forudser, at der snart kan ”blive hverdag” igen i minkbranchen.
Åbenhed styrker tilliden
For Erik Ugilt Hansen har der stået kvalitet øverst på dagsordenen.
- Services skal være i top, både over for medlemmerne og kunderne. Jeg har aldrig skjult noget for medlemmerne. Har de ringet og spurgt om noget, har de fået et åbent svar. Det har givet et fantastisk sammenhold, og man har ikke siden 1992 oplevet pelsfolk i medierne sige noget negativt om hinanden. Jo mere åben man er, jo mere tillid vises man.
- En forening og en virksomhed er stærkest, når medlemmerne bakker op og bruger kræfterne på at styrke og udvikle foreningen, siger Erik Ugilt Hansen og ærgrer sig over det manglende sammenhold, der for tiden er i dansk landbrug.
