Danish Crown hæver fra næste uge noteringen for svin med 20 øre pr. kg og 70 øre pr. kg for søerne.

Det sker på baggrund af en positiv markedsberetning:

Artiklen fortsætter efter annoncen

”Svinekødsmarkedet i EU er i øjeblikket stærkt præget af mindre udbud af grise. Samtidig er der godt vejr i det meste af Europa, og det betyder god efterspørgsel.

På det europæiske marked handles ferske skinker til uforandret eller svagt stigende prisniveau. Kamme handles stabilt til uforandret prisniveau, mens bove og produktionskød ligeledes handles til uforandret prisniveau.

Til det britiske baconmarked er der en stabil afsætningssituation.

For markederne udenfor Europa er der fortsat stabil afsætning til de asiatiske markeder, mens der er en positiv udvikling i afsætningen til det russiske marked”.