Abonnementsartikel

Merlo introducere nu et nyt joystick med indbygget vendegear som standard i Panoramic modellerne.

Så er der nyt fra Merlo - ikke i form af en ny teleskoplæsser, men i stedet en lille opgradering, der kan blive et stort aktiv inde i kabinen. Ved at montere maskinen med en ny type joystick erstattes det konventionelle vendegearhåndtag, som er placeret under rattet i venstre side, fortæller Brdr. Holst Sørensen A/S, som er importør af de italienske læssere.

Det nye joystick betyder, at maskinføreren nu har to valgmuligheder for at skifte kørselsretning ved hjælp af det dobbelte elektroniske skifte. Derudover er der monteret tre trykkontakter, en neutral og to retningskontakter. De samme funktioner for skift med trykkontakter er også placeret under rattet i venstre side.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kørselsretningen bestemmes af de orange kontakter, som aktiveres med et let tryk. Kontakterne på joysticket arbejder sammen med de tilsvarende på ratstammen, så maskinføreren kan bruge dem afhængigt af hans krav.

Der er også en tredje (gul) kontakt, som tillader føreren at vælge neutral. Hvis maskinføreren forlader sin plads i mere end et par sekunder, skifter maskinen desuden automatisk til neutral. Systemet vil i øvrigt også ved genstart automatisk sætte transmissionen i neutral.