Abonnementsartikel

Interessen er stor for Rødkilde ATV's nye Kunz Rough Cut 44 Denmark Limited edition ATV-brakpudser. En container var ikke nok.

Efter den første måned på markedet er den første container allerede ved at være tømt. Så stor har interessen været for Rødkildes nye Kunz Rough Cut, en ATV-brakpudser, der er målrettet det danske marked. Importøren mente ellers, at en enkelt container af de nye modeller ville række til hele året.

Kunz Rough Cut 44 Denmark edition er en model i serien af Kunz ATV-brakpudsere, som blandt andet bruges af Naturstyrelsen, jagtvæsener og entreprenører i stor stil - men også landmænd. Modellen har samme opbygning som de øvrige, større Kunz-brakpudsere, men prisen er en anden. Indkøb i store antal, en ny pakkemetode i containeren og manuelt løft i stedet for elektrisk løft har gjort den nye Kunz brakpudser tilgængelig for flere købere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kort sagt kan man sige, at et produkt, der egentlig er tiltænkt professionelle brugere, nu er kommet ned i et prisleje hvor alle kan være med, siger Kim Rasmussen fra Rødkilde.

Holder til meget

Den nye Kunz ATV-brakpudser bygges af et mindre familiefirma i Mendota, nær Chicago i USA. Kunz Engineering har specialiseret sig i ATV-udstyr, og mens sønnen sælger produkterne, passer faderen produktionen, og moderen står for bogføring og lager. Det er den tætte kontakt til det lille firma, som muliggjorde at Rødkilde ATV kunne få en lavet en "Denmark edition".

- Uanset hvor meget man passer på, så vil man på et eller andet tidspunkt løbe ind i en overraskelse med sin brakpudser. Det kan være en stor sten, en træstub eller et gammelt brønddæksel. En brakpudser skal holde til at få nogle bank og blive misbrugt, og det har vi nu otte års erfaring i, at Kunz-brakpudserne kan, siger Kim Rasmussen.

Nyheden har en 19,5 hestes Briggs & Stratton motor monteret, en klippebredde på 1,12 meter, et robust klippedæksel, 30 millimeter aksler og hærdede, faste rotorknive af amerikansk stål.