Når skifteretten finder, at såvel den økonomiske som den moralske betingelse for gældssanering er opfyldt (gennemgået i Maskinbladet 7. juni), er det herefter spørgsmålet, hvad gældssaneringen ”koster”.
Siden 1. oktober 2005 indgår ikke mange skønselementer i vurderingen af, hvad skyldneren skal betale i månedligt afdrag. Det hænger sammen med, at det i gældssaneringsbekendtgørelsen er fastlagt, hvilke indtægter og udgifter, der kan medtages i gældssaneringsbudgettet, der danner basis for fastlæggelsen af det månedlige afdragsbeløb.
Budgettets indtægter
Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle/samlever. Indkomsten består som udgangspunkt af alle indtægter. Det vil sige løn og løbende pensioner, forholdsmæssige andele af udbetalte sumpensioner og forholdsmæssige andele af udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende, der er eller bliver udbetalt i afdragsperioden.
Fra disse indkomstbeløb fragår:
1. Indtægter for godtgørelse, forsikringssummer, der kompenserer modtageren for ikke-økonomisk skade.
2. Børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og boligstøtte og andre boligydelser.
Fra den herefter beregnede nettoindkomst foretages fradrag for
1. skat, arbejdsmarkedsbidrag, særligt pensionsbidrag samt ATP-bidrag,
2. pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren,
a: når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet (arbejdsmarkedspensioner) og
b: når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche med videre er tale om sædvanlige pensionsindbetalinger.
3. Rimelige udgifter ved erhvervelse af indkomsten, herunder udgifter ud over 700 kroner pr. måned til offentlig transport, eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj (hvis det er nødvendigt med motorkøretøj for at bestride job).
4. Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.
5. Bidrag til efterlønsordning og
6. Et beløb svarende til kirkeskatten (med særlig regulering, når der er tale om andre anerkendte trossamfund), hvis ikke der betales kirkeskat efter pkt. 1).
Boligudgift
Nettoboligudgiften udgør udgifter til lejebetaling/ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand og varme, renovation og lignende samt bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle/samlever og husstandens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af boligsikring og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen.
Mindreårige børn
Børn medtages i gældssaneringsbudgettet på såvel indtægts- som udgiftssiden. Opgørelse sker separat for hvert barn (børnebudget). Som indtægt medregnes børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats.
Som udgifter anses:
1. Udgifter vedrørende pasning af barnet.
2. Rimelige udgifter, som skyldneren eller dennes ægtefælle har i forbindelse med barnets samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse.
3. Udgifter til barnets særlige behov/ganske særlige behov (forudsætter alt andet lige at der er tale om handicap i en eller anden grad).
4. Et fast månedligt beløb som rådighedsbeløb, jævnfør nedenfor.
Rådighedsbeløbet
Der opereres med rådighedsbeløb både for skyldneren, for skyldnerens ægtefælle/samlever og for skyldnerens mindreårige børn.
For 2013 er rådighedsbeløbene som følger:
- Skyldnerens rådighedsbeløb 5.740 kr.
- Rådighedsbeløb, når skyldneren er gift eller samlevende 9.740 kr.
- Rådighedsbeløb for børn indtil det fyldte 2. år: 1.570 kr.
- Rådighedsbeløb for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år, 2.010 kr.
- Rådighedsbeløb for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år, 2.890 kr.
Rådighedsbeløbene for børnene reguleres, i og med børnene rykker fra en aldersklasse til næste aldersklasse.
Det betyder, at en familie bestående af skyldneren, dennes ægtefælle og tre børn på 1, 5 og 6 år har et månedligt rådighedsbeløb på 15.330 kr.
Dette rådighedsbeløb ligger imidlertid ikke fast i hele afdragsperioden, idet rådighedsbeløbene stiger i takt med, at det yngste barn fylder 2 år og de ældste børn fylder 7 år.
Det betyder, at gældssaneringsbudgettet skal udarbejdes således, at rådighedsbeløbet forhøjes fra udløbet af den måned, hvori børnene rykker fra en aldersklasse til næste aldersklasse.
Konkret vil det i eksemplet betyde, at rådighedsbeløbet om 2 år, når børnene er henholdsvis. 3, 7 og 8 år, forhøjes til 17.530 kroner.
Havde familien haft fire børn, og var det ældste barn 17 år, da gældssaneringsforslaget blev vedtaget, ville rådighedsbeløbet have andraget 18.220 kr., men ville til gengæld være reduceret med 2.890 kr. ved udgangen af den måned, hvori det ældste barn fyldte 18 år.
Gældssaneringsbudgettet for så vidt angår rådighedsbeløb er derfor skematisk opbygget uden hensyntagen til de faktiske forsørgelsesforpligtelser, som ikke nødvendigvis reduceres nævneværdigt, når børn fylder 18 år.
Afdragenes størrelse
Det månedlige beløb, skyldneren skal betale under en gældssaneringssag, beregnes på baggrund af skyldnerens og dennes ægtefælle/samlevers månedlige netto indkomst med fradrag af følgende udgifter:
1. Rimelige boligudgifter.
2. Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn.
3. Udgifter til samvær med mindreårige børn.
4. Bidragsforpligtelser over for tidligere ægtefælle og børn.
5. Udgifter til særlige behov og ganske særlige behov.
6. Rådighedsbeløbet
Hvis der tages afsæt i eksemplet nævnt under rådighedsbeløbet og lægges der til grund, at ægtefællerne har en samlet netto-husstandsindtægt på 30.000 kroner og godkendte gældssaneringsudgifter på 13.000 kroner, betyder det, at en gift ægtefælle med fire børn som beskrevet i eksemplet under rådighedsbeløbet skal betale afdrag som følger:
Nettoindtægter: 30.000 kr.
Nettoudgifter: 13.000 kr.
Til rest: 17.000 kr.
Minus rådighedsbeløb 18.220 kr.
Månedligt afdrag 0 kr.
I denne situation skal der ikke betales afdrag til kreditorerne, før det ældste barn fylder 18 år, hvor rådighedsbeløbet reduceres med 2.890 kroner pr. måned, der resulterer i, at det månedlige afdrag fastsættes til 1.670 kroner indtil det igen reduceres og til sidst bortfalder, når de tre mindreårige børn rykker en aldersklasse op.
Forestillede vi os, at vi havde en gift skyldner med samme gældssaneringsbudget, men uden børn, ville denne skyldner i hele afdragsperioden skulle betale et månedligt afdrag på (17.000-9.740) = 7.260 kroner.
