På I/S Tandergård ved familien Munk Nielsen ved Tander syd for Aarhus designede man for fire år siden løsgående farestier, og det er der kommet nogle spændende resultater og gode produktionstal ud af. Lige nu har producenten et kvartalsresultat på 32 grise pr. årsso.

Stien har han selv været med til at designe i samarbejde med Jyden Bur. Dengang havde han helt specifikke krav, for at stien skulle kunne fungere i praksis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Arbejdseffektivitet er meget vigtigt. Det betyder nemlig, at stien ikke er besværlig i det daglige arbejde, siger Bent Munk Nielsen, når man spørger ham, hvordan hans holdning til fordommene om at løsgående farestier er besværlige og arbejdskrævende at arbejde i.

Det er en kombisti, hvor søernes står i boks fra cirka to dage før de farer til efter kasteration.

Han mener, at en af de største grunde til at stien ikke har vundet så meget plads på markedet er, at erhvervet har en frygt for forandring. Samtidig er der en forestilling om, at den løsgående sti er en stor ekstrainvestering.

- Jeg arbejdede med kassestien i 30 år, og det var en kæmpe succes. Men det fik udviklingen til at gå i stå, for stien har ikke forandret eller udviklet sig siden, siger Bent Munk Nielsen.

Politisk pres

Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stald og Miljøafdelingen hos VSP, mener, at der er en fin fremtid for løsgående stier. Hun nævner blandt andet branchens egen målsætning om at have 10 procent af søerne løsgående i 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der kommer et stigende politisk pres, men vigtigere er det, at der er en større og større interesse på markedet for løsgående søer i farestalden. Dog vil folk ikke begynde at bygge, før man kan se, om det rent økonomisk og produktionsmæssigt ligger tættere på kassestierne. Så længe der ikke er et merudbytte ved at producere svin på denne måde, er landmændenes konkurrenceevne simpelthen ikke god nok, siger hun.

Det er efter Vivi Aalestrup Moustsen mening heller ikke det nemmeste byggeri at gå i gang med. Stierne er større end kassestier, og der er ingen standard sti. Det fordyrer prisen på farestier til løsgående søer. Derudover er der pt. ikke noget tilskud at få til byggeriet.

- Vi regner dog med, at der kommer en pulje med tilskud til landmænd, der ønsker at bygge, siger hun.

Stien i praksis

Hvordan får man så en løsgående sti til at fungere, både økonomisk og produktionsmæssigt, når nu der har været skrækhistorier om høje udgifter og dårlige produktionstal?

- Det har kostet 700 kr. ekstra pr. løsso, fortæller Bent Munk Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er stiens løsninger, der er med til at få den til at fungere. Man ser for eksempel løsningen med lågen ind til stien, som kan åbnes begge veje. Det er nemt og effektivt at lukke søer ind og ud af stien.

- Det tager cirka 40 minutter at lukke de 64 søer ind. Hvis søerne går ind i den forkerte sti, betyder det ikke så meget, når lågen åbnes indad, for det er nemt at få dem ud igen.

Det er meget modsat kassestien, hvor man ofte har problemer med at lukke søer ind, da lågen kun kan åbnes udad. Derved kan der nemt opstå en trafikprop, hvis der kommer for mange søer ind i samme sti, eller en so får åbnet en låge helt op, så den fylder hele staldgangen, og andre søer ikke kan komme forbi.

- Det er vigtigt, at søerne ikke stresser, og vi har aldrig problemer med at lukke søer ind. På min tidligere arbejdsplads kunne man nemt komme til at slås med en stresset gylt, der ikke ville ind i stien. Det har jeg aldrig oplevet her, siger medarbejder Stefan Shutz Larsen, som har været på gården i to år.

Miljøet er afgørende

Ved løsgående stier er mange også bekymrede for, at soen komme til at ligge på grisene - også efter at man har løsgjort dem fra boksen, og grisene er over tre dage gamle. Men hos Bent Munk Nielsen er det ikke noget problem at få smågrisene til at lægge sig op i hulen. De har nemlig fået lagt et støbejernsgulv under søerne. Og det betyder, at gulvet hvor soens oftest vil lægge sig, er koldere end i resten af stien, og derfor trækker grisene ofte væk derfra, mens soen fortrækker det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Støbejernsgulvet er lavet med afrundede kanter. Derudover er hans stier bestående af 25 procent fast gulv, 30 procent med 10 procent gennemgang og 45 procent med 30 procents gennemgang.

Bent Munk Nielsen mener, at det er vigtigt, at der bliver kigget mere på gulvudformning, for det er et forsømt område fra VSP og resten af erhvervet. Han mener, der burde laves flere forsøg med drænet gulv samt spalter på forskellige størrelser for at se, hvordan det påvirker både soen og smågrisene.

- Det ville ikke være en god forretning med fast gulv i stien. Jeg er sikker på, det vil give et alt for højt smittepres, da soen og grisene vil søle på gulvet. Jeg mener faktisk, at den bedste velfærd, og derved de bedste produktionsresultater, fås ved et drænet. Her kan soen og grise ligge tørt, og smittepresset er mindre. Våde betongulve øger risikoen for skuldersår. Det er en fordom, at søerne har bedre velfærd på fast gulv, mener Bent Munk Nielsen.

Han opfordrer samtidig til, at man burde komme i gang med at lave forsøg med helt ned til fem procents gennemgang.

Ifølge Vivi Aarestrup Moustsen er der ikke lavet noget statistik med gulvtyper i løsgående farestier, da det simpelthen ikke er muligt lige nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er alt for få besætninger med løsgående søer til, at vi kan lave forsøg med statistisk sikkerhed. Derudover er besætningerne meget forskellige, og de kører med forskellige miljøregler, ventilation og så videre. Men vi arbejder på nogle rigtig gode anbefalinger til, hvordan man bedst har løsgående søer i stedet for, fortæller hun.

Hun mener det er rigtigt, at der kan være nogle fordele med drænede gulve, men det er ikke en mulighed for alle.

- Der er ingen tvivl om, at et drænet gulv giver en god hygiejne i stien, men der er andre faktor, man bliver nød til at huske på. For eksempel skal stierne være fremtidssikrede. Det betyder for eksempel, at der er fast gulvplads nok til at alle pattegrisene kan ligge ned samtidig, også når der er 14-16 grise i kuldet, siger hun.

Et fast gulv kan også være en stor fordel i forhold til tildeling af redebygnings- samt rode- og beskæftigelsesmateriale. Uden det faste gulv kan det være en udfordring at fastholde materialet i stien, og derfor kan det ende i gyllesystemet, hvor det kan volde problemer.

- Den miljømæssige faktor spiller også ind. Det er ikke alle steder muligt i forhold til miljøet at have fuldspalter, og hvis det ikke er, kan man blive nødt til at investere i miljøteknologier. Her er delvist fast gulv en billigere løsning end for eksempel luftrensning, forklarer Vivi Aarestrup Moutsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen aggressive søer

Navnet fuldspalter er Bent Munk Nielsen ikke tilhænger af.

- Jeg mener, vi skal kalde det drænede gulve som er mere præcist. Det er rigtigt godt at give halm på drænede gulve, for her forbliver halmen tør, siger han.

Når man spørger ind til, hvor mange gange Bent Munk Nielsen selv eller hans medarbejdere er blevet angrebet af en aggressiv so i farestierne, er tallet meget minimalt. De ser simpelthen ikke aggressive søer, selv ikke deres renracede Landrace søer, som de bruger i kernestyring.

Det er der ifølge Bent Munk Nielsen to årsager til. Den ene er, at de selv laver deres polte, så de har konstant kontakt med dyrene, og kan derved behandle dem på den rigtige måde. Den anden er, at man ikke overrasker dyrene i stierne.

- I en traditionel kassesti overrasker man søerne hele tiden, fordi de står med ryggen til og ikke ser dig komme ind. I de løsgående stier hilser søerne dig velkommen, og ofte ligger de med hovedet vendt mod gangen, så de kan følge med i, hvad der foregår, siger Bent Munk Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange vil tænke, at når soen ligger med hovedet vendt mod gangarealet, vil hun gøde i den forkerte ende, hvilket vil give problemer med gødning i krybben. Men dette er dog ikke tilfældet. Bent Munk Nielsen ser meget sjældent en krybbe med gødning i. Han mener, det har noget med den ekstra længde af stien at gøre. Der er masser af plads, så søerne kommer ikke til at stå eller ligge med bagenden mod krybben.

Han er meget tilfreds med løsningen med de løsgående stier.

- Vi er nu nede på seks procent døde søer, mod et gennemsnit på 12,8 procent. Alene det er en succes - men det skyldes naturligvis også vores glade og motiverede medarbejder, siger han.