Abonnementsartikel

Volvo har verdens hurtigste gummihjulslæsser - 120 kilometer i timen.

Hvis det ikke går stærkt nok med at få læsset, har Volvo lige den rette maskine. Det er en modificeret Volvo L60G PCP, som satte verdensrekord i efteråret 2012 med en topfart på 120 kilometer i timen.

Maskinen, som kan ses på Borgeby Fältdagar, har en Volvo D6H- motor med større dyser, en kraftigere turbo og opdateret motorstyring.Den yder 250 kW og driver kun på forhjulene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dækkene er Bridgestone V-Steel Highway Service, som er godkendt til hastigheder over 100 kilometer i timen. Den voldsomme Volvo vejer 10 ton, og hastighedsrekorden blev sat med den 28-årige maskinfører Karin Olsson bag rattet. Se video.

Borgeby Fältdagar åbnede i går, og ifølge arrangørerne trodsede 9.000 gæster både regn og blæst for at besøge messen, der afsluttes i dag klokken 17.