- For at imødekomme efterspørgslen på øget kapacitet bliver landbrugsmaskinerne hele tiden større. Derfor har Michelin produceret sit hidtil største landbrugsdæk. Prototypen på Michelin AxioBib 2m32 er fremstillet til meget motorstærke traktorer på 350 hk og derover, siger Nurgül Atayer, markedschef for landbrugsdæk hos Michelin i Norden. Dækket kan ses på landbrugsudstillingen Borgeby Fältdagar i Sverige.

- Michelin AxioBib 2m32 er helt på linje med kommende tendenser inden for fremtidens jordbrug. Til de endnu mere kraftfulde traktorer, vi har i dag (fra 160-220 hk til 220-280 hk, 260-350 hk og nu senest mere end 350 hk) leverer Michelin større og større dæk - fra 1,95 til 2,05 meter, 2,15 meter og nu også 2,32 meter, siger markedschefen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Michelin AxioBib IF 850/75 R 42 bygger på Michelins Ultraflex-teknologi, som gør det muligt at klare tungere laster ved et lavt lufttryk - op til 0,8 bar lavere sammenlignet med traditionel dæk-teknologi. Dette medfører mere trækkraft, lavere brændstofforbrug og mindre jordpakning. Med denne nye tekniske og innovative produktudvikling tilbyder Michelin en konkret løsning på landbrugernes behov for at øge produktiviteten og samtidig beskytte jorden.

Forskning og udvikling Landbrugsdækkets slidbane består sædvanligvis af mønsterklodser, som er anbragt i to V-formede rækker. Men det er ikke alene udformningen af slidbanen, som adskiller dæk. For at lave et dæk, som skiller sig ud fra konkurrenterne, og for at imødekomme landbrugernes behov, skal alle detaljer overvejes - alt fra slidstyrken i slidbanen og den vinkel, klodserne griber jorden med, til kvaliteten af kant-tråden og gummiblandingen.

Michelin har med dette konceptdæk taget yderligere et skridt videre i udviklingen og ændret dækmønsteret for at kunne levere større præstationer. Dækket er bare et af mange eksempler, hvor Michelin udvikler effektive løsninger, der tilgodeser modstridende krav, som for eksempel at udvikle et dæk, der kan arbejde på både hårdt og blødt underlag og på skrånende jord.