Trelleborg vil fortsat levere traktordæk og andre dæk til landbrugsmaskiner til maskinerne fra AGCO. De to parter har netop forlænget deres langsigtede aftale om nyskabende produktudvikling af landbrugsdæk.

- Efter anerkendelsen af Trelleborg som den bedste EAME-leverandør (Europa, Afrika og Mellemøsten) i september 2012 er denne nye aftale med AGCO en vigtig bekræftelse på vores tætte forretningsforbindelse. Den giver os et solidt fundament til at realisere vores ambitiøse fælles fremtidsmål, siger Stefano Bettinelli, OE Director i Trelleborgs Agricultural and Forestry Tires-division.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I juni 2011 investerede Trelleborg i en ny fabrik i Kina. Kort tid derefter blev Trelleborg godkendt af AGCO Corporation som hovedleverandør af dæk til traktorer produceret på deres fabrik i Changhzou.

Alle øvrige Trelleborg radialdæk, som leveres til AGCO´s øvrige produkter, produceres fortsat på Trelleborgs fabrik i Tivoli, Italien.

Samarbejdet, der startede i 2000, mellem Trelleborg og AGCO er blevet styrket i løbet af årene.