John Deere-forhandlere må siges at være dygtige til at gøre sig bemærket på de danske dyrskuer og landbrugsmesser.

Først blev en John Deere-stand kåret som den bedste stand på Landbrugsmessen Gl. Estrup (læs mere om det ved at klikke her).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så blev en anden John Deere-stand valgt som den bedste på det store Roskilde Dyrskue (læs mere om det ved at klikke her).

Både landbruget og den grønne sektor

Og i lørdags sejrede John Deere-forhandlere også på Hjørring Dyrskue, hvor LandboNord's formand Niels Vestergaard Salling og direktør Uffe Bertelsen kårede Mejlby & Vilsgaards og Ole Mathiesen MaskinCenters stand som den bedste.

Mens Mejlby & Vilsgaard stillede op med landbrugsmaskiner, var Ole Mathiesen MaskinCenter repræsenteret på standen med maskiner til golf samt park- og vejsektoren.

Begrundelse for kåringen var blandt andet, at standen var flot og gennemført, og at det lykkedes at sikre en veltilrettelagt udstilling af de mange maskiner, selv om standen var stor.