Abonnementsartikel

De holdt stand til det sidste, men i går aftes meddelte EU-Parlamentets Landbrugsudvalg, at de har tænkt sig at troppe op i Luxembourg på mandag for at slå de sidste søm i den næste landbrugsreform.

Der er stadig stor uenighed om vigtige dele af den europæiske landbrugsreform, som skal træde kraft til næste år. Men i de mindste vil alle forhandlingspartnere være til stede på Kirchberg-plateauet i Luxembourg mandag, når de allersidste forhandlinger om de næste syv års landbrugspolitik løber af stablen mellem ministre, EU-parlamentarikere og EU-Kommission.

Det stod klart i går aftes, da formand for parlamentets Landbrugsudvalg, Paolo De Castro, trak sine trusler tilbage om at boykotte de sidste forhandlinger. De folkevalgte har været voldsomt utilfredse med det, som de beskriver som manglende vilje fra ministrene til at rykke sig på vigtige dele af reformen. Derfor har de indtil nu holdt muligheden åben for ikke at dukke op til de sidste forhandlinger og dermed de facto udskyde reformen på ubestemt tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men det skal stå helt klart, at vi ikke accepterer hvad som helst, som Ministerrådet eller Kommissionen lægger på bordet, bare for at få forhandlingerne færdiggjort næste uge. Reformens kvalitet er meget vigtigere end hurtigheden, lød det fra Paolo De Castro.

Forhandlingspartnerne har holdt over 30 møder gennem de sidste måneder, men er dog stadig uenige om store dele af reformen.

Tvivl om krav

Særligt ideen med at gøre 30 procent af landmændenes direkte støtte betinget af en række grønne krav er til diskussion, melder parterne. Selve princippet er accepteret, men præcis hvad de europæiske landmænd skal gøre for at leve op til kravene, er usikkert. Det samme er, hvad det skal koste i straf, hvis man ikke lever op til dem.

Fra dansk side holdes der særligt øje med, om for eksempel de danske krav om randzoner og efterafgrøder kan tælle i miljøregnskabet.

Derudover kommer spørgsmålet om fordelingen af støtten internt i landene, der i flere EU-lande, herunder Danmark, varierer fra sektor til sektor. EU-Kommissionen vil have ens støtte for alle i de enkelte regioner, hvilket er problematisk for de pressede danske mælkebønder, der skal afgive en bid af deres støtte til andre kolleger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommissionen understregede i går, at de holder fast i, at der skal sættes et fast bundniveau for, hvor meget støtten må variere fra landmand til landmand inden for samme region, men er åbne for, at landene går blidere til værks.

- Vi accepterer, at det for lande med meget store forskelle i de historiske betalinger måske ikke er muligt at gå til en ens rate inden for den næste budgetperiode, sagde EU’s landbrugskommissær Dacian Ciolos ved en debat i Bruxelles i går.

Frygt for udsættelse

Også specielle ordninger for små landmænd, unge landmænd og definitionen på, hvad en aktiv landmand overhovedet er, trækker tænder ud på forhandlerne. Dertil kommer diskussionen om blandt andet afslutning af sukkerkvoterne og fremtiden for mælkebønderne efter den planlagte kvoteudfasning i 2015. Parlamentarikerne klager også over, at ministrene har nægtet at diskutere en række emner, som er knyttet til EU’s næste syvårige budget. For eksempel støttens størrelse til de enkelte lande, muligheden for at lægge loft over landbrugsstøtten til den enkelte bedrift og retten til at flytte rundt på pengene mellem kasserne med den direkte støtte og landdistriktsmidlerne.

De allersidste forhandlinger vil i bedste EU-stil komme til at strække sig over det meste af næste uge, hvor et landbrugsministerrådsmøde i Luxembourg mandag og tirsdag den første dag får besøg af parlamentets forhandlere. Går det efter planen, vil parlamentarikerne og det siddende EU-formandskab tage turen tilbage til Bruxelles og indgå det formelle kompromis onsdag med godkendelse i Landbrugsudvalget torsdag, hvorefter både ministrene og et samlet EU-parlament skal nikke ja til den nye reform.

Lykkes det ikke at blive klar i næste uge, frygter mange, at det kan skyde hele reformen over på den anden side af et valg til Europa-Parlamentet til næste år.