Abonnementsartikel

En entusiastisk samler holder åbent hus på søndag i sin samling af gamle Zetor-traktorer. Måske de besøgende kan løse et mysterium.

Kenneth Thomsen, Farsø i Himmerland, har en ganske pæn samling af gamle Zetor-traktorer og en håndfuld gamle Welger-pressere. På søndag 23. juni holder han åbent hus i samlingen, og det kan måske kaste lys over en enkelt af traktorernes modelbetegnelse.

- Den første, jeg fik, var en Zetor 2011, og da den nu fylder 50 år, vil vi holde åbent hus på søndag, siger Kenneth Thomsen, der ud over 20 Zetor-traktorer og fem gamle Welger-pressere også har diverse redskaber, alt sammen fra mellem 1955 og 1969.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og blandt traktorerne er der en Zetor Super - men modelbetegnelsen er ellers ukendt.

- Måske er der nogen, der kender nok til Zetor til, at de kan sige, hvad det er for en, der er på billedet, for så hører jeg gerne fra dem. Det er ikke en Zetor Super 35 og heller ikke en Zetor Super 50, men hvilket nummer har den så, spørger Kenneth Thomsen.

Ud over den ukendte model består samlingen af modellerne Zetor 25K, Zetor Super 35, Zetor Super 50, Zetor 2011, Zetor 3011 og Zetor 4011. Og dertil presserne Welger WSA 350, Welger WSA 450 og Welger AP 12 K.

Åbent hus arrangementet foregår søndag kl. 11 til 16 hos KT-Service ved Kenneth Thomsen, Svenstrupvej 27, 9640 Farsø.