Nye tider kræver nye metoder, og når råvaregrundlaget i disse år er under voldsomt pres som følge af finanskrise og dårlige rammevilkår, ønsker DC Beef at stimulere produktionen så meget, som det er økonomisk ansvarligt, det skriver Danish Crown på deres hjemmeside. 

Derfor hæves introduktionstillægget fra 50 øre kiloet i et år til 1 krone kiloet i en dobbelt så lang periode på to år. Forhøjelsen gælder fra den 1. august 2013.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forhåbningen er, at introduktionstillægget kan give en økonomisk håndsrækning til unge landmænd, der vil ind i erhvervet, men også hjælpe andre landmænd, som ønsker at etablere en oksekødsproduktion.

- Det er helt afgørende for de danske mælkeproducenter og kødkvægsproducenter, at de kan skabe et overskud på deres produktion, og det kniber gevaldigt i disse år. Derfor går vi som slagteri ind og støtter og stimulerer produktionen i det omfang, vi kan få økonomien til at hænge sammen, siger formand for DC Beef Peder Philipp. 

5.500 flere arbejdspladser

Branchen har samtidig nedsat ”Kvægbrugets Task Force”. Den består af repræsentanter for de store fødevarevirksomheder, finanssektoren og forskningsverdenen. Task Forcen har netop offentliggjort sin analyse og forslag til en række tiltag, der kan bidrage til at realisere vækstpotentialet i dansk kvægbrug og skabe muligheder for truede bedrifter.

Hovedbudskabet i rapporten er, at kvægbruget har et stort vækstpotentiale, der kan øge Danmarks eksportindtægter med mere end 4,5 milliarder kroner og sikre mindst 5.500 arbejdspladser frem mod 2020. 

Målsætningen bygger på en forventning om, at de danske mælkeproducenter kan producere en milliard kilo mælk mere end i dag, når mælkekvoterne fjernes i 2015, og at produktionen af slagtekalve kan øges med 65.000 årligt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forudsætningen for, at vækstpotentialet realiseres er, at kvægbruget overvinder de aktuelle økonomiske udfordringer og leverer en øget produktion med en tilfredsstillende indtjening for landmanden. 

Fordele som andelshaver i DC Beef

Tillægget gives til nybyggerier til slagtekalve eller anden kødproduktion, hvor der ikke tidligere har været produktionsanlæg. 

• der gives ikke til renovering, tilpasninger, inventarudskiftninger o.lign.

• der udbetales et tillæg på 50 øre/kg i fem år

• der er ingen øvre grænse for muligheder for udvidelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

• ordningen kan kombineres med introduktionstillægget.

Tillæg gives også til ombygninger af produktionsenheder til slagtekalve eller anden kødproduktion. Også uudnyttede stalde, der har stået tomme i mindst 6 måneder kan få tillæg.

• der udbetales et tillæg på 50 øre kilo i fem år

• der er ingen øvre grænse for muligheder for udvidelse

• ordningen kan kombineres med introduktionstillægget. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er også et bonus tillæg, her er muligheden for at prøve fordelene ved at levere til Danish Crown i op til seks måneder uden at være andelshaver. Tillægget i prøveperioden udgør 1,00 krone pr. slagtekilo.