Fredag den 21. juni 2013 inviterer Geoteam til brugermøde for præcisionslandbrug. Temaet er "Mere for mindre".

 - Vi kender det alle - nye krav til miljøforbedringer, stigende omkostninger og pres på lønsomheden stiller store krav til den moderne landmand. Det handler kort sagt om at producere mere for færre kroner. Kan man spare på omkostningerne og sikre et godt udbytte, er der noget at hente, siger Geoteam i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Geoteam håber, at de i løbet af konferencedagen kan give alle deltagere et godt indblik i, hvordan teknologien fra Trimble, kan hjælpe med at forbedre resultatet af driften, ved en bedre anvendelse af de brugte ressourcer.

Dette vil ske gennem indlæg fra andre landmænd, der har gjort sig deres tanker og erfaringer om præcisionslandbrug. Derudover vil der være indlæg om nye trends og teknikker, der kan forbedre driften og udbyttet af arbejdet med jorden.

Dagen afsluttes med fire konkrete workshops med gennemgang af funktioner og tips til, hvordan man gør brugen af systemerne bedre.

Konferencen afholdes på Hotel Kolding Fjord, og tilmelding kan ske på e-mail: TBK2013@geoteam.dk eller telefon 77 33 22 33.