Efter et møde med oppositionen, omhandlende randzonerne, kunne Mette Gjerskov ikke lade være med at kommentere på sin Facebook-side.
Oppositionen gjorde noget af et indtryk på Mette Gjerskov. Det fik hende til at skrive følgende på sin Facebook-side:
- Kom til at kalde nogle af de borgerliges argumenter for fnidder fnadder i dag. Det tog de mig meget ilde op. De synes åbenbart at det er meget værre end når de siger til mig, at jeg opfører mig som en ridefoged, undertrykker borgerne, er magtfuldkommen, uddeler økonomiske øretæver og i det hele taget ikke har skam i livet.
Og hun sluttede af med at sige;
- Tror det var Svend Auken, der engang kaldte modstandere for skallesmækkende mimoser. Tror jeg udnævner de borgerlige til mimoser i dagens anledning....





