Dette blev gennemgået af Carsten Lind Pedersen fra Nutrimin og hans vurdering og konklusion var, at det er nu, helst inden sommerferien, at man med fordel kan dække sig af på mineral-siden.

Carsten Lind Pedersen gennemgik, hvordan ”den gode mineralhandel” bør gennemføres. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er afgørende vigtigt, at en licitation laves på basis af én optimering, hvor optimeringskrav og råvareværdier er kendte og tilpasset det, dine grise kan tåle og har behov for. Når optimeringen er på plads, trækkes mineraldelen ud og sendes til firmaerne i udbud. De priser, der kommer retur, er direkte sammenlignelige firmaerne imellem.

Han mener landmænd bør, ved licitationen, stille krav om, at der ikke anvendes ”matrix-værdier” ved brug af fytase og xylanase.

Med Matrix-værdier også kaldt matrix-opløft henvises der til, at nogle firmaer indregner, at fytasen ikke kun frigiver fosfor, men også aminosyrer. Det betyder i praksis, at firmaet kan spare lidt på tilsætningen af aminosyrer og derved producere blandingen lidt billigere.

Det er VSP anbefaler, at man ikke anvender matrix-værdier, da disse allerede er indregnet i de normer for aminosyrer, som findes. 

- Nogle firmaer følger VSP´s anbefaling, mens for eksempel Vitfoss har meldt ud, at de som udgangspunkt anvender matrix-værdier, med mindre det frabedes af landmanden, sagde Dansk Svinerådgivning på mødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med matrix-værdier kan Vitfoss lave en mineralblanding 5-35 kroner pr/hkg billigere (afhængig af dyregruppe) end de konkurrenter, der holder sig til VSP´s anbefaling og ikke bruger matrix-værdier.

– Det er konkurrenceforvridende, og en forskel der er stor nok til at afgøre en handel, sagde Syddansk svinerådgivning. 

Den skarpeste pris 

Syddansk Svinerådgivning havde da også eksempler på, at mineralfirmaernes tillæg/avance er mindre, når de er med i licitation, end når de for eksempel tilbyder at forlænge en eksisterende kontrakt.

- I et helt konkret tilfælde fik en landmand tilbudt en forlængelse af den nuværende mineralkontrakt til en given pris. Den pågældende mineralblanding blev sendt med ud i en anden landmands licitationsmateriale til samme mineralfirma i samme uge og vupti var prisen for den samme vare 40 kroner pr/hkg billigere, end hos landmanden der fik tilbudt at forlænge kontrakten, fortalte de til mødet.

For en besætning med 10.000 slagtesvin årligt svarer denne forskel til omkring 24.000 kr. i mer, som blev betalt ved at forlænge kontrakten ukritisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med andre ord: Du får den skarpeste pris, når du laver en mineral-licitation, råder Syddansk Svinerådsgivning landmændene til.